Happy Feet 2

Animationsfilmen 'Happy Feet 2' er efterfølgeren til pingvin-filmen fra 2006.

Mesterstepperen Mumle har et problem: Hans lille søn Erik lider af danseskræk. Af angst for at danse løber Erik væk og møder den mægtige Sven, en pingvin, som kan flyve!

Mumle har ikke en chance for at konkurrere med dette karismatiske nye forbillede. Men tingene bliver værre, da verden rystes af magtfulde kræfter.

Da Mumle samler alle pingvin-nationer og alle mulige fantastiske skabninger – fra bittesmå krebsdyr til gigantiske søelefanter - for at bringe verden tilbage på ret køl, indser Erik imidlertid sin fars mod.

'Happy Feet 2' er ligesom etteren instrueret af George Miller, der vandt en Oscar for bedste animationsfilm 2006.

Premiere 25.12.2011

ANMELELSE

Filmen fejler på det værste område muligt - den tilbyder ikke noget overraskende nyt. Jow jow.. filmen er spækket med stjerner, som du jo altså kun kommer til at nyde, hvis I vælger den engelske version.. på dansk har den så endnu mindre at tilbyde.  

2006 versionen havde et nyt tema, med stepdans og musical vibes - anden gang er det bare ikke længere nyt.

På helt klassisk vis, bliver vi introduceret for nogle nye karakterer, naturligvis tillagt stjerne stemmer. Men desværre virker det ikke fornyende og handlingen står noget forudsigelig og ikke særlig nyskabende tilbage. Faderen kunne ikke synge og nu kan sønnen ikke danse - wauw! Hvordan har de dog fundet på det?


Filmen låner tilmed et godt gammel trix fra flere andre film, når nu hovedhandlingen ikke holder vand, så skab et par sidekarakterer som igennem filmen kan fylde ud med sjove og underlige små indlæg - De præsenteres i denne omgang som de to små krilll venner Will (Brad Pitt) og Bill (Matt Damon) - De leverer naturligvis budskabet om at selv det mindste dyr, har stor betydning derude i verden. Desværre er de ikke helt så sjove som man kunne have håbet på og deres tilstedeværelse, bliver ofte bare irriterende.

Budskabet/'historien i historien' i filmen er noget rodet. Det kunne være vores gamle stepdansers oplevelse og nye rejse som bekymret forældre der skal lære at sætte sine børn frie. Det kunne være vores nye lille ven Erik´s (Mumle´s søn) oplevelser og eventyr på egen hånd og hans oprør imod normalitet og flokmentalitet som pingviner lever under. Det kunne være historien om at selv den mindste skæbne er en vigtig brik her i livet.. tjaaa.. det kunne være klimaforandringer - måske er det det hele?

Det bliver for omfattende og for rodet og imod filmens egen pointe, så kan selv den mindste og simple historie, give de største oplevelser. Her favner man desværre for bredt og sjælen forsvinder.

Samlet giver filmen måske en oplevelse, men... kun hvis du ser den med alle stjernerne på engelsk, på dansk vil den falde helt igennem.


Skal filmen ses i biografen?..........................Hvis du ELSKER animationsfilm.. på ENGELSK!






50/50

I filmen '50/50' får den 27-årige Adam (Joseph Gordon-Levitt), som ellers er ved godt helbred, konstateret kræft.
Adam fortæller det til sin kæreste (Bruce Dallas Howard), sin bedste ven (Seth Rogen) og sin mor (Anjelica Huston), som i forvejen har nok at se til med sin mand og Adams far, der lider af Alzheimers.
Hver især forsøger de at forholde sig til nyheden og de efterfølgende behandlinger. Adam får også hjælp fra en ung og noget uerfaren terapeut (Anna Kendrick), som hospitalet henviser ham til, og samtidig bliver han venner med to, lidt ældre kemopatienter.
'50/50' er baseret på en sand historie.

Premiere 24.11.2011




ANMELDELSE

Det er et udemærket team de her har sat sammen, dog løfter Seth Rogen filmen et godt stykke op, vil faktisk påstå at filme ikke havde været meget værd uden.





Filmen er en smule sværd at forstå, for som komedie holder den ikke helt og drama er da også et tema igennem filmen.. vi taler trods alt om liv og død her. Som komedie bærer Seth filmen genialt, men desværre fungerer de tunge elementer i filmen ikke og de sidder på intet tidspunkt med en tåre i øjenkrogen.. filmen burde have massere af dybte, men karakterene i filmen er ikke runde nok og du kan ikke rigtigt identificerer dig med nogle af dem. Som sand historie burde man nok have fokuseret mere på skæbnerne og noget mindre på humoren - hvilket er en ufattelig kommentar til en komedie.


Skal denne film ses i biografen?.............Nej! Hyg dig med den derhjemme.





Moneyball

“Moneyball”, der er baseret på en sand historie om Billy Beane (Brad Pitt), direktøren for baseballholdet the Oakland A's som på et yderst skrabet budget, skal stille et vinder hold. Hans taktik er matematiske analyser og skæve vinkler, godt hjulpet på vej af en ung, uerfaren 'nørd' som lige er bestået fra Yale Universitet. Men er spillet kun om analyser og udregninger, eller skal der mere til?

Filmen er instrueret af Bennett Miller, der senest har stået bag Capote.

Manuskriptet til filmen er skrevet af Oscar-vinderen Steven Zaillian(Schindlers Liste, American Gangster) og Oscar-vinderen Aaron Sorkin (Et spørgsmål om ære, The Social Netvork)


Premiere 15.12.2011


ANMELDELSE

Ikke en film jeg umiddelbart havde de helt store forventninger til - og slet ikke med alle de problemer der har været med at få stablet projektet på benene. Det er måske nok meget forståeligt, i en tid hvor man taler om Marvel animationsfilm, Hobitten og andre kæmpe projekter, at små produktioner (ikke pengemæssigt) lider under præstationsmangel og en amerikansk film om noget så ordinært som baseball, det må da være en dødssejler.. og så er det jo prøvet før bla. med 'A league of their own' som jo..bevares.. kunne ses uden at få mavekramper.

Mine antagelser holdte ikke vand og jeg skulle jo nok have skævet mere til hvem der stod bag filmen, for med et team bestående af Steven Zaillian, Bennet Miller, Aaron Sorkin og Brad bradepande bag kameraet, så er der allerede vind i sejlene.

Brad Pitt foran kameraet gør det heller ikke dårligere, så er man jo allerede halvt i hus økonomisk..ik´piger?

Skuespillerteamet er yderst godt sat sammen. Vi har her en perfekt kombination af upcomming stars, og garvede skuespillere, det fungerer ret godt. Det største minus er faktisk Brad Pitt.. ikke at han leverer en dårlig præstation, for det gør han ikke, men... til tider er det svært at se igennem hans killer charme og se den alm. mand på gulvet, som vi her i filmen præsenteres for. Personligt havde jeg valg en anden skuespiller, men hvorom det nu er, så fungerer dette da også.

Som alle gode film er det historien bag historien som bærer handlingen og rejsen - her er det, igen lidt amerikansk, den lille mand med få midler imod mastodonterne.. men det er også en mands kamp for ikke at sælge ud af sin egen morale og tro på sig selv og sine visioner.

En film bygget på sande begivenheder, kan hurtigt blive noget trist og 'almindelig' i udtrykket, men det har det geniale team bag kameraet, formået at holde nede og samtidig stadig formået at give filmen et realistisk udtryk - en flot præstation.

Filmen er i den grad tidssvarende, hvor USA står over for massive økonomiske udfordringer - som Billy er de nød til opnå fantastiske resultater, med meget få midler og det sidder lige i skabet i forhold til verdenssituationen for øjeblikket. Derfor er filmen også timet perfekt - bevidst eller ubevidst?

Det er ikke historien om holdet, eller historien om den lille mand mod verden der alene gør filmen god. Det er at alle brikkerne passer sammen.. at når filmen er slut, så har du som tilskuer, gennemført en rejse.. med holdet..med Billy... du har selv bevæget dig fra ét punkt, til et andet.. og det har kostet blod, sved og tårer - du har været godt underholdt!


Skal denne film ses i biografen?.... Ja..den er både intelligent og tidssvarende.