Det er ikke nogen let kunst at lave noget, der er så tacky, at det er godt. Men 'Hobo With a Shotgun' navigerer med stor lethed i grænselandet mellem dårlig smag og kompromisløs exploitation. Hvor film som 'Machete' prøvede at gøre b-filmen tilgængelig for et mere mainstream publikum, gør denne anarkistiske sag sig ingen illusioner om, at den skal kunne glide let ned. Her er letpåklædte kvinder, der danser i blodfontæner fra afrevne hoveder, halvtafskårne halse, der nødtørftigt lappes med gaffatape, og en hel skolebus fyldt med børn, der futtes af med en flammekaster - så er du advaret! Handlingen er lige så simpel som den geniale titel: En bums beslutter sig for at rydde op i en afstumpet bys bærme med et haglgevær. At bumsen spilles af 80'er-filmikonet Rutger Hauer er blot endnu en lille genistreg i rækken. Det er Grindhouse med et snerrende "GRRR" og samtidig et kulsort mix af overspil af højeste karat, gale indfald og fængende, far-out one-liners. Lige til sidste blodsdråbe er dette en af de mest forrygende smagløse filmoplevelser, man har set længe, så har man appetit på den slags, må man ikke snyde sig selv for et af årets absolutte must-sees.
Vises d. 27.04.2011 i Palads og d. 29.04.2011 i Empire.
ANMELDELSE
Det her kunne Peter Jackson ikke have overgået i sin tid. Den må blive en klassiker inden for splat.
Det sjove ved denne film er at den startede som en fake trailer til en anden film..(Grindhouse) en idé Quentin Tarantino fik med en anden instruktør og denne film er så nr. 2 fake trailer som bliver lavet til en hel film, den første var Machete som også er omtalt her på bloggen.
Du kan læse mere om film projektet her: LINK
Jeg er ikke selv sikker på hvad det er der fungerer for mig - det minder vel mest om en dårlig Danielle Steel roman, i stedet for skrevet så bare dårlig instrueret med blød porno og blod i lange baner - ikke noget for alle.. men med sin egen charme alligevel.
Måske fungerer det på samme måde som når man tager en tur i rutsjebanen på Bakken.. man får lidt af et sus og indholdet skal ikke nødvendigvis holdes indenbords.
Er man lidt træt af flotte meningsfulde og yderst velskerevne film.. så vil denne film kunne åbne dine øjne igen.
Det giver ikke mening at vurderer "plottet", "tempoet" eller "skuespillet".. for det hele sucks.. præcist som det skal - dog vil jeg sige at Rutger Hauer slet ikke kan finde ud af at spille elendigt, så han, som den eneste, spiller faktisk helt overbevisende.. det må sgu være alderen.. det er som sagt svært at lære en gammel hund nye trix.
Skal denne film ses i biografen?.........Ja, men tag den for hvad det er.
Her kan du se den fake trailer:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Skriv en kommentar.