No Strings Attached

'Venskab med fryns' er en romantisk komedie om Adam (Ashton Kutcher), der mildest talt bliver oprevet, da han opdager, at hans ekskæreste går i seng med hans far.

Adam søger trøst hos sin veninde Emma (Natalie Portman), og uventet ender de to med at dyrke sex. De vil egentlig ikke være kærester og forsøger at holde deres venskab på et udelukkende fysik plan, men efterhånden finder de ud af, at de ønsker noget mere.

’Venskab med fryns’ røg direkte ind på 1. pladsen i USA’s biografer, hvilket nok skyldes de to attraktive hovedroller, Ashton Kutcher (Just Married) og Natalie Portman (Black Swan), og det faktum, at de dyrker en del sex i filmen. Rutinerede Ivan Reitman (Ghostbusters-filmene) står bag kameraet.

ANMELDELSE

Okay så denne film er den sidste nye i biografen.. faktisk har den vel kørt i en 14 dage nu.. men, det er godt nok lidt dødvande i udvalget lige p.t., så jeg tog denne med alligevel, selvom jeg oprindeligt ikke ville se den.

Filmen står opført som en romantisk komedie, men.. komedieparten skulle de nok have arbejdet lidt mere med - som romantisk film er den lige i skabet.

Desværre har de forsøgt sig ud i komedie, uden at det på noget tidspunkt fungerer og derfor bliver filmen alt for lang.. der er virkelig langt imellem snapsene i denne film.

Jeg var ret sikker på at vi her havde med én stjerne at gøre, men faktisk fungerer den romantiske del, specielt mod slutningen, overraskende godt.. og filmen ender som en oplevelse i absolut sidste sekund.

Skuespillet er faktisk i orden.. af denne lette type film at være.

Pigerne vil gå fra salen med en tåre i øjenkrogen.. mens drengene vil få brug for kirurgisk indgreb, for at få sat deres kæber fast igen... eller sagt på en lidt barnligere måde  zzzZZZzzz....


Skal denne film ses i biografen... Nej!.. men se den sammen med kæresten, så bli´r hun så glad.

 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Skriv en kommentar.