På denne blog vil jeg skrive om de sidste nye film.
Bloggen skal blive en reference blog som man kan kigge ind på og måske få en vurdering om en film.. inden man smider penge efter den.
Anmeldelse - Filmanmeldelse - Vurdering - Mening
I gyserfilmen 'The Devil Inside' forsøger en datter at uddrive redde sin mor ved hjælp af eksorcisme.
I 1989 modtog politiet et nødopkald fra Maria Rossi (Suzan Crowley), hvor hun tilstår at have brutalt dræbt tre personer.
20
år senere forsøger hendes datter Isabella (Fernanda Andrade) at finde
frem til sandheden om, hvad der skete den aften. Hun rejser til Centrino
hospitalet for sindssyge kriminelle i Italien, hvor hendes mor holdes
indespærret for at afgøre, om hun er sindssyg eller besat af en dæmon.
Men
da Maria søger hjælp hos to unge eksorcister (Simon Quarterman og Evan
Helmuth), som bruger utraditionelle metoder, der kombinerer videnskab og
religion for at helbrede hendes mor, står de pludselig ansigt til
ansigt med rendyrket ondskab i form af fire, magtfulde dæmoner, der har
besat Maria.
Premiere: 15.03.2012
ANMELDELSE
Efter The Blair Witch har alt for mange set det smarte i at producerer billige, dogmeagtige film, som dog stadig kan skræmme livet af en - og det har da til dels lykkedes for nogen at få et rimeligt resultat ud af det, men denne lever ikke op til konkurrenterne.
Projektet her stinker af mangel på originalitet og næsten hver scene er som noget man har set før. Dertil kommer en dårlig drejebog og elendigt skuespil - det er som dialogerne er skrevet af unge horror fans, hvis research har begrænset sig til et par googlesøgninger og lidt inspiration fra Youtube.
Okay.. det virker til tider skræmmende, men desværre bliver det også lidt komisk, når vi for sjette gang skal overvære en exorcisme hvor den besatte taler tysk..hmm.. mon tyskere bare er onde dæmoner? Enkelte scener fungerer og vil skræmme livet af dig og det er faktisk også det eneste der hitter ved denne film.
Historien er usammenhængende, utroværdig og virker kun som om at den skal være fyld til de barske scener med blod, besættelser og ...tysk. Man kan komme langt med et håndholdt kamera og lidt klippeteknik, det holder bare ikke her - projektet er blottet for dybte og havde det ikke været for de periodiske shock (bøh!), var man nok faldet i søvn.
Skal denne film ses i biografen?.... Ja. (Nej selvfølgelig skal den da ikke det.)
I filmen 'This Must Be the Place' spiller Sean Penn (Milk) den velhavende, tidligere rockstjerne Cheyenne.
Han føler sig modløs og livstræt, efter han har trukket sig tilbage fra rampelyset.
Da
han finder ud af, at hans far er døende, rejser han til New York i
håbet om at blive genforenet med ham, men han kommer desværre for sent.
De
har været som fremmede for hinanden i mere end 30 år, og først nu
bliver Cheyenne klar over sin fars ydmygende oplevelser i Auschwitz,
begået af den tidligere SS officer Aloise Muller. Cheyenne er nu fast
besluttet på at hævne sin far.
'This Must Be the Place' er Paolo Sorrentinos første engelsksprogede film, der deltog i hovedkonkurrencen i Cannes 2011.
Sorrentino er kendt herhjemme for den kontroversielle politiske portrætfilm 'Il Divo' (2008).
Premiere 12.01.2012
ANMELDELSE
Jeg må indrømme at jeg her er på herrens mark - jeg er helt i vildrede hvad angår denne film. Man sidder tilbage med flere spørgsmål end svar.. hvilket kan være godt, men her er det bare et irriterende moment. Filmen er absolut karikeret til en grænse hvor man slet ikke kan relaterer til figurene - vores hovedperson minder i sin form mest af alt om Ozzy Osbourne på syretrip.. dog uden at det på noget tidspunkt bliver overbevisende. I enkelte glimt får vi Sean Penn´s talent at se... Når han til tider dropper hans overkarikerede pivestemme og rent faktisk viser følelser, så er vi på højde med præstationen fra "I am Sam". Desværre er rollen for fastspændt i en overdosseret mimer som lader historierne omkring ham dikterer filmens handling. Det kan sagtens virke og jeg forstår godt forsøget, men det falder til jorden, for desværre er historien heller ikke gribende.. nok bare underlig og usammenhængende?
Vi har massere af historier i historien.. vi er på nazijagt i USA, et ømt afsked med sin far, Opgøret med familien og sin tro, midtlivskrise, indre sjælerejse osv. osv. osv.... det er som om at det bare aldrig ender og næsten hvert billederamme åbner en ny historie. Ja ja.. jeg er da klar over at meningen er at det er "sjælerejsen" der bærer filmen her, men det er i min opfattelse alt for mudret.
Tempoet er yderst langsomt og til det sidste havde jeg håb for genistregen der ville binde dette mesterværk sammen, men enten udebliver den totalt, eller også kræver det kvantemekanisk-superanalyserende hjerne at sy denne film sammen i en større helhed?
Den nåede aldrig ind under huden på mig og dette er ikke en I am Sam - desværre! Man mærker at der er europæiske kræfter inde over produktionen og mon man har haft "palmer" i tankerne da man skrev denne film?
Skal denne film ses i biografen?....Nej, lej "I am Sam" i stedet.
I komedien 'Jack and Jill' bliver en familiefar (Adam Sandler) tvunget
til at tage sig af sin søster (også spillet af Adam Sandler), der kommer
på besøg fra The Bronx - og som ikke vil tage hjem igen.
'Jack and Jill' er instruere af Dennis Dugan, der også stod bag Sandler-komedier som 'Big Daddy' og 'Drengerøve'.
Premiere 1.3.2012
ANMELDELSE
Nu har vi vist set nok Adam Sandler...
Det er ærgerligt at konstaterer at manden ikke evner at udvikle sig.. det mindste. De sidste 8 film er jo en parade af Adam som komiker, fastlåst i en og samme rolle.. diversiteten vises evt. i at han spiller evnesvag og sjov.. eller sjov og evnesvag.
Okay.. til mandens forsvar, så vil hans fans som elsker ham for ham, absolut ikke blive skuffet, for han leverer jo en Adam Sandler med mimik und alles..
Hvad fungerer? ..Det er ofte svært at spille op imod sig selv og forskellige små triks man kan anvende, med skæve kameravinkler osv. så begge karakterer skydes i samme billede, fungerer faktisk ret godt her. Man lægger ikke mærke til de små triks eller efterklipningen og det er faktisk meget rart for filmens helhed.
Historien er banal og forudsigelig.. så til tider kan den også føles en anelse langtrukken. Skuespillet er naturligvis overspillet og hysterisk og selv Al Pacinos præstation lider under de dårligt skulpterede karakterer i filmen. I en scene sidder Al og screener en reklamefilm som Adam har lavet. Reklamen er så elendig at Al med åben mund og polypper gentagende gange fremstammer... "Brænd den.. lad ingen mennesker se den" - En passende slutning for filmen her.
Skal denne film ses i biografen?....................Nej!!
Animationsfilmen 'Happy Feet 2' er efterfølgeren til pingvin-filmen fra 2006.
Mesterstepperen
Mumle har et problem: Hans lille søn Erik lider af danseskræk. Af angst
for at danse løber Erik væk og møder den mægtige Sven, en pingvin, som
kan flyve!
Mumle har ikke en chance for at konkurrere med dette
karismatiske nye forbillede. Men tingene bliver værre, da verden rystes
af magtfulde kræfter.
Da Mumle samler alle pingvin-nationer og
alle mulige fantastiske skabninger – fra bittesmå krebsdyr til
gigantiske søelefanter - for at bringe verden tilbage på ret køl, indser
Erik imidlertid sin fars mod.
'Happy Feet 2' er ligesom etteren instrueret af George Miller, der vandt en Oscar for bedste animationsfilm 2006.
Premiere 25.12.2011
ANMELELSE
Filmen fejler på det værste område muligt - den tilbyder ikke noget overraskende nyt. Jow jow.. filmen er spækket med stjerner, som du jo altså kun kommer til at nyde, hvis I vælger den engelske version.. på dansk har den så endnu mindre at tilbyde.
2006 versionen havde et nyt tema, med stepdans og musical vibes - anden gang er det bare ikke længere nyt.
På helt klassisk vis, bliver vi introduceret for nogle nye karakterer, naturligvis tillagt stjerne stemmer. Men desværre virker det ikke fornyende og handlingen står noget forudsigelig og ikke særlig nyskabende tilbage. Faderen kunne ikke synge og nu kan sønnen ikke danse - wauw! Hvordan har de dog fundet på det?
Filmen låner tilmed et godt gammel trix fra flere andre film, når nu hovedhandlingen ikke holder vand, så skab et par sidekarakterer som igennem filmen kan fylde ud med sjove og underlige små indlæg - De præsenteres i denne omgang som de to små krilll venner Will (Brad Pitt) og Bill (Matt Damon) - De leverer naturligvis budskabet om at selv det mindste dyr, har stor betydning derude i verden. Desværre er de ikke helt så sjove som man kunne have håbet på og deres tilstedeværelse, bliver ofte bare irriterende.
Budskabet/'historien i historien' i filmen er noget rodet. Det kunne være vores gamle stepdansers oplevelse og nye rejse som bekymret forældre der skal lære at sætte sine børn frie. Det kunne være vores nye lille ven Erik´s (Mumle´s søn) oplevelser og eventyr på egen hånd og hans oprør imod normalitet og flokmentalitet som pingviner lever under. Det kunne være historien om at selv den mindste skæbne er en vigtig brik her i livet.. tjaaa.. det kunne være klimaforandringer - måske er det det hele?
Det bliver for omfattende og for rodet og imod filmens egen pointe, så kan selv den mindste og simple historie, give de største oplevelser. Her favner man desværre for bredt og sjælen forsvinder.
Samlet giver filmen måske en oplevelse, men... kun hvis du ser den med alle stjernerne på engelsk, på dansk vil den falde helt igennem.
Skal filmen ses i biografen?..........................Hvis du ELSKER animationsfilm.. på ENGELSK!
"The Rum Diary" omhandler den alkoholiserede journalist Paul Kemp
(Johnny Depp), der bliver skyllet op af havet i 1950'ernes Puerto Rico.
Ribisi spiller en drikfældig journalistkollega, mens Eckhart medvirker i
rollen som Sanderson, en rig jordejer, der tror, at alt har en pris og
introducerer Kemp for en anderledes livsstil. Derudover optræder Amber
Heard i rollen som Chenault, en frisindet kæreste til en af Kemps
kolleger, der har en affære med Kemp i forsøget på at få ham til at tage
væk med hende.
Bruce Robinson ("Withnail & I") instruerer efter eget manuskript. Depp har tidligere spillet hovedrollen i Hunter S. Thompson-filmatiseringen "Fear and Loathing in Las Vegas" fra 1998, som Terry Gilliam instruerede.
Premiere 19.04.2012
ANMELDELSE
Hvad der dog ikke har ligget af spænding og mystik omkring tilblivelsen af denne film. Hunter S. Thompson var notorisk kendt for at blande fiktion og realiteter sammen, hvilket denne film bla. også er et produkt af. Filmen var færdigoptaget tilbage i 2009, Thompson begik selvmord tilbage i 2005 om det har haft noget betydning for færdiggørelsen af filmen ved jeg ikke? Du kan læse mere om Thompson her: Hunter_S._Thompson
Jeg er stor fan er Johnny Depp og befriende var det at se ham i en alkoholiseret rolle og ikke minde om en vis kaptajn.
Det er fra filmens start lagt op til drama, men med en let hånd som fører dig igennem historien. Puerto Rico, alkohol, stoffer, kærlighed og politik.. 1950érne... Cadillac, cigarføring, rom og tætte slør af røg..jow jow.. stilen er lagt og den er gennemført. Sjælden ser man så færdigt et indtryk i film i dag - man bliver grebet af stemningen og suget ind i hvert billede.. det er en flot film.
Skuespillet er i orden.. det er ikke banebrydende, men overbevisende. Tragiskkomisk er det at det er tekstforfatteren her som mangler evne. Med syn for at det er en af hvor tids markante forfatterer der ligger ryg til denne produktion, så er det en dødssynd når dialoger ikke er fængslende og medrivende.
Vi finder alle ingredienser til det helt store drama.. politik, kærlighed, kriminalitet, korruption..og meget mere.. men desværre evner filmen ikke at fastholde et moment i bare ét af disse potentialer. Det virker som om at filmen er klippe i så let en hånd, at vi aldrig kommer helt ned i dybet.. at den udstillede barske virkelighed bare er for sjov. Det giver mening hvis man ser det ud fra den alkoholiserede journalists virkelighedsopfattelse, med rom, smøger og stoffer som næringskilde, så må det være svært at sanse sine dybe følelser, eller bare virkeligheden -og på den måde kan "letheden" i filmen godt forstås. Desværre dræber det bare helheden og filmen minder mest at alt om et oplæg til et nyt og bedre afsnit, der hvor hovedhistorien ligger.
Tempoet daler i filmen og mod slutningen er det kun den dræbende følelse af magtesløshed der følger en til dørs - Det er ærgerligt at sidde tilbage med en følelse af, at der kunne have været en bestseller i denne historie..et eller andet sted.
Filmen 'The Thing' er en gyser, der foregår før begivenhederne i John Carpenters klassiske gyser af samme titel fra 1982.
Kate Lloyd er palæontolog og slutter sig til et hold af norske forskere, der har fundet et rumskib begravet i isen på Antarktis.
I rumskibet finder Kate en organisme, der i første omgang ikke ser ud til at have overlevet styrtet for flere æoner af år siden.
Men
nu vågner rumvæsnet op – og det har den særlige evne, at det kan ændre
form og udseende efter et hvilketsomhelst levende væsen!
'The Thing' er med bl.a. Mary Elizabeth Winstead (Scott Pilgrim mod verden) og danskerne Ulrich Thomsen (Hævnen) og Carsten Bjørnlund (ID:A).
Premiere 08.12.2011
ANMELDELSE
Det er virkelig oppe i tiden at genindspille de gamle klassikere. Det kan have sin charme, men det skal gøres ordentligt.
Denne film var en af de første film der fik mine øjne op for filmopbygning - den originale version med Kurt Russell, viste hvordan en film sagtens kan udspille sig i små sceneomgivelser og stadig potrætterer store menneskelige dilemmaer, heltemod, gys.. selvfølgelig igennem genialt skuespil, men også et manuskriptarbejde som var gennemarbejdet.
Når man tager en gammel klassiker så kan man vælge at potrætterer den så tæt på originalen som muligt, eller man kan forsøge at tilføje den noget nyt.. begge kan være farlige for det færdige resultat. Men ens for begge er at de skal have respekt for det originale arbejde og det har denne opsætning... Desværre fejler den så på begge områder, når vi taler om at tilføje noget nyt og holder sig til den originale historie.
Filmen er i sin grundvold identisk med originalen, hvilket desværre gør den noget forudsigelig og kedelig, det nye man har tilføjet filmen er klassiske små ændringer.. helten er nu en pige.. uha! det er da vist ikke set før og man har ændret en smule på måden de vil isolerer rumvæsenet på. Det er ikke nyheder der reelt tilfører filmen et nyt pust, det er for let købt og virker ikke helt gennemført.
Skuespillet er på det jævne og med så mange nordmænd og danskere inde over, så sidder man jo næsten og tror at dette er endnu en lavbudget film af Lars Von Trier - Det er altid hyggeligt at se en dansker i store produktioner.. desværre er det sjældent at det går helt godt.
Effekterne er blevet noget bedre, men det skulle de også gerne her 25år senere, dog er de fleste animerede scener holdt i mørke toner, hvilket er naturligt nok for stemning og landskabet, men igen virker det lidt som om at man har sparet lidt i budgettet, for hvad angår visuelle effekter.
Historien ender med at blive lidt flad - vi kommer ikke rigtigt igennem de store menneskelige dilemmaer og hver karakter er ikke rigtig dyb nok til at vi kan identificerer os med dem og så udebliver de store følelser. Bedste præstation i denne omgang må gå til vores kvindelige helt Mary Elizabeth Winstead, hun arbejder godt for rollen og står vel egentligt også for den største ændring ifht.. den originale opsætning. Det er ærgerligt.. men originalen fremstår mere troværdig end denne udgave.
Skal denne film ses i biografen?..........Næ!.. Lej originalen i stedet.
De tre musketerer er Paul W.S. Andersons fortolkning af Alexandre Dumas' kendte fortælling.
D'Artagnan
(Logan Lerman) er en ung, frembrusende fyr, der slår sig sammen med de
tidligere legendariske, men nu uheldsramte musketerer, Aramis (Luke
Evans), Porthos (Ray Stevenson) og Athos (Matthew Macfadyen).
De
må stå sammen - alle for én - for at besejre en smuk dobbeltagent og
hendes onde arbejdsgiver, der vil overtage den franske kongetrone og
starte en krig i Europa.
'De tre musketerer' har været
filmatiseret en del gange, men den nye version byder på 3D og er
instrueret af Resident Evil-bagmanden Paul W.S. Anderson.
Danske
Mads Mikkelsen spiller skurken Rochefort, Milla Jovovich (Resident
Evil) er Lady De Winter, Christoph Waltz (Inglourious Basterds) kardinal
Richelieu, og Orlando Bloom spiller Herugen af Buckingham.
Premiere: 13.10.2011
ANMELDELSE
Den fornemmeste opgave når man fortolker de gamle klassikere, er at bringe dem noget nyt - og her mener jeg ikke bare filmteknik, men en fortolkning, en drejning..en dybte.
Filmen fejler.. og jeg er ikke helt overbevist om hvorfor? Skuespillet er ikke i top.. enkelte præstationer skinner igennem, men hovedparten falder igennem - om det er instruktøren der fejler, eller det er de omskrevet dialoger.. måske begge, er jeg ikke sikker på.. men én ting står fast - filmen her havde været bedre opført på et teater af en folkeskole. Karakterene er flade og uinteressante, alle som en.. det vil sige, måske... måske har Milla Jovovic (Lady De Winter) lidt at byde på, men hun spiller jo også den forførende, men forræderiske fame fatale.. Hvis hun ikke besad en smule dybte, så havde filmen stået uden stjerner.
Givet at det var sjovt at se Mads Mikkelsen på det store lærred, men jeg tvivler på a dette vil give ham flere muligheder over there.. igen er hans karakter stiv, flad og uden nogen dybte.. og han skulle enda være skurken?
Igen ser vi en film hvor det er tydeligt, at flere scener er til ære for 3D effekten frem for handlingen - det skal der snart være styr på, ellers ender denne fantastiske mulighed, med at tage livet af god sceneføring. Sceneriet er smukt.. men igen er det hele for opsat og lugter langt væk af teater. Filmen kunne fint bærer noget mere dystert et billede. Det hele bliver for pænt og nobelt... som det sikkert har været præsenteret så mange gange før i de tidligere opsætninger, men .. hvad er idéen med ag gentage sig selv.. og så i 3D?
Kommer der en 2ér som der kraftigt bliver lagt op til, så skift hele besætningen og instruktøren og så prøv igen... det kan ikke blive meget værre.
Skal denne film ses i biografen?.........Nej, gå hjem og se en af de gamle indspilninger.
Science fiction-actionfilmen 'Real Steel' foregår i et fremtidigt samfund, hvor robotter har indtaget bokseringen.
Hugh Jackman spiller enspænderen Charlie, en uansvarlig og nedslidt eksbokser, der nu træner robotter uden det store held.
Charlie
får pludseligt ansvaret for sin 11-årige søn Max, hvilket umiddelbart
ikke fungerer. Men Max viser sig at have arvet sin fars talent for at
spotte en god bokserobot, og en begivenhedsrig rejse begynder for dem
begge. Produceret af Steven Spielberg og inspireret af Richard Mathesons novelle 'Steel'.
Premiere: 05.01.2012
ANMELDELSE
Rocky på dåse - Uoriginalt, banalt, ambitionsløst, sikkert, trygt, underholdende.... underholdende? Tjaaa!.. Den er god nok. Det er ikke banebrydende filmhistorie vi ser her og filmen har så mange fejl og mangler at det ville fylde hele anmeldelsen at nævne dem alle - dårlige kameravinkler, banale replikker, forudsigelig til det pinlige, uoriginalt script osv. osv. Det er nok lettest af fokuserer på de ting der virker i denne film, for der er da lyspunkter.
Skuespillet er på det jævne - men heldigvis fungerer det fint for vores to helte i hovedrollerne, Hugh Jackman og knægten Dakota Goyo. Historien er banal og plottet kemisk renset for overraskelser, men alligevel hviler man god i historien og skuespillet gør at man alligevel kan leve sig lidt med ind i handlingen - det i sig selv er ret imponerende i så banal en opsætning.
Tempoet er også fint og udvikler sig naturligt.. selvom man kender slutningen, så ønsker man stadig at være med helt til slut - helt i tråd med Rocky filmene.
Gladiatorer indpakket i står er langt fra nogen genistreg og sceneriet er da også usammenhængende og utroværdigt - eller sagt på en anden måde, havde man så avancerede robotter, så kørte man nok næppe rundt skrotbunker på disel.. ups!. vi skulle jo se på det positive sider.
Grafikken er i top selvom man stadig har holdt en mørk belysning, så går det fint i spænd med stemningen i filmen og øhh!.. det er jo godt.
Jeg har virkelig svært ved at finde overskyggende positive sider i denne film, alt er banalt og overfladisk,m selv den udstillede dybte vores hovedpersoner rummer, deres indre rejse overskygges totalt af elendige dialoger og banale scener - men alligevel er der noget ved denne film. Måske er det bare fordi man engang selv var 12 år? - Robotter og boksning.. det holder sgu når man er 12 år.. og måske også når man er 35 år? Hmm...
Skal denne film ses i biografen?.... Ja, men du skal nok tage knægten med ind.
En gruppe unge mennesker 'snyder' døden ved ikke at omkomme i en busulykke.
Det viser sig dog hurtigt at døden ikke sådan er til at snyde og en efter en dør de overlevende under mystiske omstændigheder.
Du unge mennesker finder hurtigt ud af, at for at blive slettet fra knoglemandens liste, skal de i stedet tage en andens liv - så nu er det ikke kun døden de skal frygte, men også hinanden.
Denne film er ikke sat til dansk biografpremiere.
ANMELDELSE
Så kom den femte film i rækken og overrasket er jeg over de anmeldelser jeg har læst indtil nu - generelt har alle anmeldelser været positive og jeg medgiver gerne, at der er flotte scener og skræmmende grafiske dødsfald, men nyskabelsen er her gået helt i vasken.
Filmen er helt klassisk opbygget, så har du set nummer ét i rækken, så har du sådan set filmen beskrevet fra ende til anden - den store forskel ligger i at ulykken i nummer et, var et flystyrt og denne gang er det så en busulykke.. yep! de kreative evner har været på overarbejde her.
Det er i sig ikke en dårlig film, men det er gennemgående irriterende at man kun sidder og venter på den næste døds scene. På den måde minder filmen her meget om Saw´s opbygning.
Den store skuffelse er at der ikke er lagt mere vægt på dødens luner, hvorfor hænger det sådan sammen, at man ikke kan snyde døden? Er det bare et af livets luner eller er det måske løsningen på universets gåde vi her har med at gøre? Well.. vi efterlades med spørgsmålet, men måske vi får et svar i nummer seks?
Skal denne film ses i biografen?... Ikke i DK.. men jeg mener heller ikke du børe se den i udlandet.. lej den på dvd.
I 'Smølferne' lever smølferne i ro og mag indtil de bliver jaget ud af deres landsby af den onde troldmand Gargamel.
Smølferne rejser gennem en magisk port og ender et helt andet sted; nemlig i midten af New Yorks Central Park.
De små, temmelig iøjefaldende blå/hvide spilopmagere må nu bruge al deres energi og kreativitet for at finde en vej tilbage til deres landsby inden Gargamel finder ud af, hvor de er blevet af.
'Smølferne' er instrueret af Raja Gosnell ('Scooby-Doo'). Filmen vises med dansk tale, med stemmer af bl.a. Laus Høybye.
Premiere d. 25.08.2011
ANMELDELSE
Jeg elskede Smølferne da jeg var lille.. måske ville jeg også have elsket filmen dengang? I dag holder den ikke for mig. Det er givet at de helt små, vil elske disse små blå nisser for de er let genkendelige i formen.. ikke at de er små og blå, men at filmen har holdt sig på den sikre side og ikke "opfundet" nye træk til de små væsner.. eller det vil sige smølferne er animation/tegning men Gargamel, ham er spillet af en rigtig skuespiller, dog pænt sminket så han fremstår næsten animeret - Det fungerer nu maget godt.
Det som ikke fungerer, er de dårlige interaktive scener imellem mennesker og så de animerede smølfer.. igen og igen står skuespillerne og stirre tomt ud i luften, eller krammer huller i luften.
Det er helt tydeligt at smølferne er tilføjet filmen efter scenerene er skudt og det er simpelthen for ringe udført.
Hvad angår selve plottet, så fungerer det heller ikke ordentligt og desværre er det igen tydeligt, at der er lagt alt for meget vægt på, denne film skal opleves i 3D - små blå nisser der hopper og danser igennem New York.. og jow jow.. effekterne fungerer da også i 3D.. men desværre har de så ofret historien og det hele bliver en kedeligt, let gennemskuelig affære.
Skal denne film ses i biografen?... Nej og du behøver heller ikke at leje dvdén.
I 'Captain America: The First Avenger' erklæres Steve Rogers (Chris Evans fra 'Fantastic Four') uegnet til det amerikanske militær under 2. Verdenskrig.
Den unge splejsede mand må mod sin vilje droppe kampen mod nazisterne, men håbet melder sig i form af et tophemmeligt forskningsprogram, der forvandler Steve Rogers til supersoldaten Captain America, udstyret med et særdeles effektivt skjold.
Den onde Red Skull (Hugo Weaving) lurer dog i horisonten, og han bliver Captain Americas dødsfjende.
Marvels figur er én af de mest populære superhelte nogensinde. Første nummer af tegneserien udkom i 1941 (før angrebet på Pearl Harbour), hvor Captain America på forsiden knock-outer Adolf Hitler, og tegneserien solgte en million eksemplarer.
Hvem elsker ikke Marvel.. Det er jo næsten den utømmelige kilde til fantastiske historier, derfor begriber jeg heller ikke at de har kunne fejle med denne film?
Alt er som det skal være.. stjerner som ved hvordan man arbejder med film, animationer af højeste klasse, en historie som har stået imod tidens tand, der er helte, skurke, piger, krig og romantik.
Men her er hvor jeg tror at det går galt.. det kan lyde lidt mærkeligt, men personligt tror jeg at den amerikanske patriotisme er skruet alt for højt op og selvom den selvfølgelig skal være en del af filmen om Captain America, så bliver det bare for barnligt i længden og den naive tilgang til helt vs. skurk, er absolut ikke nyskabende på nogen måde, nærmest forudsigelig og kedelig.
Den amerikanske helterolle, sammen med en alt for forudsigelig tilgang til filmen, er i dette tilfælde dræbende for filmens helhed.
Den manglende dybte gør denne film bedst egnet til det unge publikum.
En ros skal de have... Kulisserne er i orden og det visuelle imponerer i den grad, filmen er spækket med detaljer som giver historien troværdighed, men intet mindre havde været i orden med dette film studio.
Og så er det også meget sjovt som Stark er spundet ind i alle disse superheltefilm, det giver altid grobund til nye film og i dette tilfælde vil en efterfølger kun kunne være bedre, så gør det endeligt!
Skal denne film ses i biografen?.... Kun hvis du vil se toeren.
