Larry Crowne

Tom Hanks har instrueret og spiller titelrollen i 'Larry Crowne', hvor en mand mister sit job, går high-school om og finder en ny mening med sit liv. Julia Roberts spiller hans lærerinde, som han forelsker sig i.

Premiere 25.08.2011


ANMELDELSE

Det er ikke helt atypisk at de lidt ældre skuespillere forsøger sig bag lærredet -og nu er dette heller ikke Tom´s første film. Hans første film var "That thing you do"(1996) og Tom har siden rykket sig en hel del.

Denne film må siges at være en klassisk Tom Hanks film, hvor emnet ikke er utrolige begivenheder som krig, jordens undergang eller mødet med rumvæsner.. næ!.. det handler om menneskers forvandling, om følelser - og man må sige at han har ramt sig selv spot on her.
 
Julia Roberts er den kvindelige modpart, men vi taler ikke om en ny Pretty Woman.. selvom lighederne er slående og måske derfor rammer Roberts så fantastisk godt. Filmen her er helt og holdent en klassisk Tom Hanks.





Tempoet er så langsom, at man næsten går baglæns i tiden og kommer ud af biografen, yngre end man kom ind og det gør også starten en smule svær at tygge sig igennem. Det der fungerer er så at man får tid til at lære karakterene rigtigt godt at kende, hvilken igen gør, at du pludselig føler noget for de enkelte personer i filmen og selv de små detaljer, bliver bærende for historien.


Skuespillet er i top og selv om dialogerne ikke er banebrydende, så virker hele filmen overbevisende.



Skal filmen ses i biografen?.... Var du til Pretty Woman?.. så se at kom afsted. 



Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Skriv en kommentar.