Horrible Bosses (De satans chefer)

I 'De satans chefer' beslutter tre venner at myrde deres chefer.
For Nick, Kurt og Dale er den eneste ting, der vil gøre hverdagen bare en lille smule mere udholdelig, at jorde deres Uudholdelige chefer godt og grundigt.
En opsigelse er ikke en mulighed, så ved hjælp af lidt for mange drinks og lidt tvivlsom rådgivning fra en små-kriminel hustler, lægger de tre venner en kompliceret og tilsyneladende idiotsikker plan, der skal skaffe dem af med deres arbejdsgivere... en gang for alle.
Der er bare ét problem: selv de bedste planer er kun så idiotsikre, som hjernerne der lagde dem.
'De satans chefer' har bl.a. Jennifer Aniston og Jason Bateman på rollelisten.

Premiere 25.08.2011


ANMELDELSE

Det godt trix når man vil have filmomtale, hyr alle de stjerner du kan få fingrer i - og denne film er vist ingen undtagelse. Jennifer Aniston, Jason Bateman, Charlie Day, Jason Sudeikis, Colin Farrell, Jamie Foxx, Kevin Spacey, Donald Sutherland for lige at nævne et par stykker. Heldigvis virker som rollerne faktisk er godt besat og man får ikke fornemmelsen af at en rolle er opdigtet, kun for at få et navn mere på plakaten - måske med undtagelse af Donald Sutherlands rolle, den virker umiddelbart som om at den kunne være skrevet ind i sidste øjeblik, lidt ærgerligt for den mand er genial.

Skuespillet er på et højt niveau og det kan man vel kun forvente med dette hold skuespillere. Jennifer har ofte været kritiseret for hendes valg af roller som altid er kærlighed/romantik baseret, men hun passer faktisk rigtig godt ind i denne film - og med medskuespillere som Kevin Spacey, Colin Farrell, Doland Sutherland osv., så er det faktisk imponerende at hun stjæler så meget opmærksomhed i filmen.. men, det har måske noget at gøre med at jeg nu engang er en mand..hmm.. hvem ved?

Filmen er klassisk bygget op.. vi har et problem, det skal løses og bliver løst på den mest tumpet måde og det er naturligvis sjovt - det er ikke plottet i denne film der holder den over vandet. Filmen er sjov og holder vand, men den bevæger sig også på grænsen til kedsomhed.. eller måske forudsiglighed - man føler lidt at man har set det hele før og hvis det kun er dumme, komiske situationer der skulle løfter hér, så når den ikke Tømmermænd filmene til sokkeholderne, men den er hyggelig og leverer det man kom for - et grin.


Skal denne film ses i biografen?..................Ja, det kan man da godt.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Skriv en kommentar.