På denne blog vil jeg skrive om de sidste nye film.
Bloggen skal blive en reference blog som man kan kigge ind på og måske få en vurdering om en film.. inden man smider penge efter den.
Anmeldelse - Filmanmeldelse - Vurdering - Mening
'Journey 2: The Mysterious Island' er opfølgeren til 'Journey to the Center of the Earth'.
I
filmen møder vi Sean (Josh Hutcherson), der slår pjalterne sammen med
sin mors kæreste (Dwayne Johnson) for at finde hans forsvundne morfar.
Morfaren siges at være forsvundet på en mystisk ø.
Det hænder i ny og næ at jeg tager en film med som ikke er planlagt til dansk premiere. Denne gang har jeg valgt Journey 2. Journey 1(Journey to the Center of the Earth) var Jules Vernes rejsen til jordens indre tilbage i 2009 og har kunne vi nyde filmen i biografen. Det er ikke skelsættende gode film, men de har nu alligevel en god underholdningsværdi og er udemærkede familiefilm.
Det underliggende tema i denne film er da også vores hovedperson Seans problem med at skulle håndterer sin nye stedfar (Dwayne Johnson), som også er eneste skuespiller fra den først film. Det giver sig selv at de fantastiske eventyr de roder sig ud i, nok skal rette op p det venskab.
Samtidig er Sean blevet et par år ældre og er ikke helt blind for det andet køn... Det er den klassiske fortælling og den familiære følelse.. der er ikke mange overraskelser i filmen, men det gør ikke noget.
Filmen er det spændende eventyr man få læst op om aftenen, det er ikke farligt, men man vil alligevel gerne have slutningen med.
Skuespillet er på det jævne, men det var som altid en god og overbevisende præstation af Michael Caine som ses i rollen som den forsvundne morfar.
Skal denne film ses i biografen.. Ikke i DK, men kunne du lide den første film, så lej endelig denne film på dvd.
I science fiction-filmen 'Chronicle' opdager tre high
school-venner en skjult kilde til overnaturlige superkræfter, og tager
på en landevejstur for at afprøve kræfterne ved at lave fis og spas.
Men
selvfølgelig er så stor en magt ikke noget at spøge med, hvilket de
hurtigt må erkende, da især én i gruppen begynder at misbruge sine
kræfter...
'Chronicle' er instrueret af debutanten Josh Trank.
Premiere: 19.04.2012
ANMELDELSE
Det er faktisk ikke et dårligt koncept. Det er jo ikke helt ukendt at teenagere i dag kæmper med forskellige problemer i deres hverdag i dag. Og her er der så lagt vægt på specielt et af hoved temaerne i dag..mobning.
Hvad ville du gøre hvis du igennem din barndom ikke bare skulle leve med en voldelig far og en terminal syg mor, men også blev mobbet hver dag, dag ud og dag ind.. så en dag bliver du udstyret med superkræfter og du har nu mulighed for at alt i denne verden - kan du modstå fristelsen til at tryne dine plageånder?
Filmen her giver et bud på det og det fungerer faktisk meget godt. Historien hænger sammen og bevæggrundene for de beslutninger vores unge helte tager, er fint forklaret. Men kan dog mærke at instruktøren ikke er så garvet i faget og en smule mere dybte i de enkelte karakterer, samt et måske, lidt mindre utroværdigt miljø, ville have klædt filmen. Et irritationsmoment er hovedpersonens ønske om at optræde som amatør filmfotograf uden umiddelbart at begrunde fascinationen som ligger ham dybt i hjertet, så meget at han faktisk vælger at beholde kameraet, frem for at købe medicin til sin døende mor. Dette valg i filmen går så igen til et andet "problem" - filmen vises i håndholdt kameraføring 90 procent af tiden, ligesom vi så det i f.eks. Blair Witch, det kan man jo syntes om eller ej, men her giver det en lidt kedelige amatøroplevelse - heldigvis er ikke alt optaget fra first person og de scener man ser sidst i filmen til det endelige opgør, de er faktisk ret imponerende.
Skuespillet er i orden uden at være prangende, men det er ikke de dybe dialoger der bærer denne film - så er det sagt. Alligevel var jeg fanget igennem størstedelen af filmen.
Skal denne film ses i biografen?.............Ja, det er jo en superheltefilm.
I filmen 'The Grey' beskytter Ottway (Liam Neeson)
en olieboring i Alaska mod naturens vilde dyr. Da turen endelig går
hjem, styrter flyet ned midt i ødemarken uden myndighedernes viden. Den
overlevende gruppe må nu stå sammen imod kulden, frygten og ikke mindst
flokke af ulve.
'The Grey' følger nu den overlevendes gruppes
forsøg på overlevelser, hvor Ottways kendskab til rovdyrenebliver en
stortil hjælp. Men er det nok til at overleve den desperate situation?
'The grey' er em thriller, og er instrueret af Joe Carnahan, som fik sit gennembrud med den hårdkogte Narc (2002), og som i 2010 iscenesatte actionfilmen The A-Team.
Premiere 15.03.2012
ANMELDELSE
Til at starte med kan man jo konstaterer at der ikke er tale om nyskabelse her. Vi har igen og igen set film om flystyrt og kampen om at overleve. Skal man tilføre noget nyt, så skal det ske i "fortællingen" i fortællingen.. altså ikke om det åbenlyse der driver handlingen, men om karakterenes rejse igennem filmens historie. Her er "fortællingen" liv og død - et ret stort emne som skal tøjles og indsnævres, så tilskueren ikke tabes, men holdes fast i en form for pointe... iagttageren skal altså også igennem en rejse.
Det lykkedes bla. igennem et rimeligt fornuftigt skuespil, at holde budskabet rimeligt snævert og forståeligt og selvom filmen i ny og næ halter med at virke troværdig, så rækker Liams præstationer langt og filmen får et fornuftigt spil som kan holde dit fokus.
Til trods for det store emne der er slået op, så er der desværre ikke helt nok dybte i filmen og et af det største problemer er helt simpelt, at vi ikke får lov at leve os nok ind i de enkelte karakterer. Skal vi helt ned i følelsesregistret, så kræver det at vi får log at spejle os selv i de personer der skal bære filmen. De skal være troværdige og de skal fange vores medfølelse og forståelse. Det kræver et fantastisk skuespil men også de øvrige ting omkring produktionen skal falde på plads.. manus og instruktion skal være i orden - desværre er det hele ikke gået op i en større helhed i denne film.
Sammenlagt er handlingen en anelse tynd, set i forhold til filmens budskab.. et god skuespil retter en anelse op på det.
Skal denne film ses i biografen?..............Ja, det kan den faktisk god klare.
Den bestøvlede kat (Puss in Boots) handler om tiden før den sværdsvingende kat mødte Shrek og Co. i Shrek 2.
Lang
tid før han overhovedet møder Shrek, begiver den legendariske
Bestøvlede Kat sig ud på et heltemodigt eventyr, hvor han slår sig
sammen med mestertyven Klumpe Dumpe og den snu Kitty Fløjlspote for at
stjæle den berømte gås, som lægger guldæg.Den
Bestøvlede Kat voksede op på et lille børnehjem, og hans eneste ven var
gavtyven Klumpe Alexander Dumpe. Men deres ungdommelige eventyr gjorde
den ærlige spilopmager til en eftersøgt bandit.Da
den fredløse Kat mange år senere tager sin skæbne i egne poter, står han
over for sit livs eventyr, hvor han finder ud af, at vejen til et nyt
liv er fyldt med gamle fjender, nye venner og vigtigst af alt - chancen
for at blive den mest berømte, bestøvlede helt.
Premiere 02.02.2012
ANMELDELSE
Shrek 1, Shrek 2, Shrek 3..4, Æsel, ja selv kagemanden og de tre tyske grise har haft deres egen film og nu er det blevet kattens tur. Man kan vist roligt sige at Shrek filmen har spundet guld.. men, det er naturligvis kun muligt, fordi hovedfilmen havde så mange gode og spændende figurer - men kan disse figurer så holde til en hel film alene?
Den bestøvlede kat, byder faktisk her på et fint eventyr - at få puss´s barndomshistorie er i sig selv lidt banalt og ensformigt, men de har formået at spinde fine bieventyr ind i handlingen, specielt med udgangspunkt i Zorro og Jack og bønnestagen - kombinationen fungerer fint.
Animationerne er i orden uden at imponerer synderligt, men man får et godt indtryk. Handlingen er også i orden og tempoet i filmen er fin - Skal man finde et problem med filmen, så er det nok at trods den gode historie, så tilbyder filmen ingen nytænkning eller fantastiske overraskelser - handlingen er ret gennemskuelig og bygget meget klassisk op. Alt i alt bliver filmen en smule flad og efterlader ikke en med et varigt indtryk af en god oplevelse.
Filmen fungerer perfekt for børn, men efterlader ikke meget til det voksne publikum.
Skal filmen ses i biografen?...............Nej!.. Måske hvis du kun vil underholde børnene.
I filmen '50/50' får den 27-årige Adam (Joseph Gordon-Levitt), som ellers er ved godt helbred, konstateret kræft.
Adam fortæller det til sin kæreste (Bruce Dallas Howard), sin bedste ven (Seth Rogen) og sin mor (Anjelica Huston), som i forvejen har nok at se til med sin mand og Adams far, der lider af Alzheimers.
Hver
især forsøger de at forholde sig til nyheden og de efterfølgende
behandlinger. Adam får også hjælp fra en ung og noget uerfaren terapeut (Anna Kendrick), som hospitalet henviser ham til, og samtidig bliver han venner med to, lidt ældre kemopatienter.
'50/50' er baseret på en sand historie.
Premiere 24.11.2011
ANMELDELSE
Det er et udemærket team de her har sat sammen, dog løfter Seth Rogen filmen et godt stykke op, vil faktisk påstå at filme ikke havde været meget værd uden.
Filmen er en smule sværd at forstå, for som komedie holder den ikke helt og drama er da også et tema igennem filmen.. vi taler trods alt om liv og død her. Som komedie bærer Seth filmen genialt, men desværre fungerer de tunge elementer i filmen ikke og de sidder på intet tidspunkt med en tåre i øjenkrogen.. filmen burde have massere af dybte, men karakterene i filmen er ikke runde nok og du kan ikke rigtigt identificerer dig med nogle af dem. Som sand historie burde man nok have fokuseret mere på skæbnerne og noget mindre på humoren - hvilket er en ufattelig kommentar til en komedie.
Skal denne film ses i biografen?.............Nej! Hyg dig med den derhjemme.
Immortals er en adventurefilm fra produceren af '300' om den græske kriger Theseus.
De
klassiske græske Guder står over for en altødelæggende fjende og den
eneste, der kan standse truslen og redde verden, er denne almindelige
mand, der må kæmpe til grænsen af den menneskelige formåen.
Den
magtgale Kong Hyperion (Rourke) har erklæret menneskeheden og Guderne
betingelsesløs krig, men uheldigvis forbyder universets love guderne at
gribe ind, så Gudernes overhoved Zeus udvælger i hemmelighed den
handlekraftige og muskulære Theseus (Cavill) til at redde alle fra
Hyperion og hans blodtørstige horder.
Theseus må lede modstanden,
og han får følgeskab af den superlækre ypperstepræstinde Phaedra (Pinto)
og den snedige slave Stavros (Dorff). Sammen skal de forhindre, at
Hyperion får den legendariske Epiros-bue i sin besiddelse.
Filmen er instrueret af Tarsem Singh, der tidligere har stået bag de æstetisk sublime 'The Cell' (2000) og 'The Fall' (2006).
Premiere 01.12.2011
ANMELDELSE
Det er ikke skuespillerne der er forkert på den, de leverer varen.. og i den boldgade, så skal jeg da lige love for at ham Mickey (Rourke) får skrabet sig nogle filmroller til sig.. han kan endnu, den gamle bokserplayboy - og Mickeys medskuespillere gør også hvad de skal.. ikke at de kommer til at høste priser for deres indsats, men alt i alt er det da i orden.
Det visuelle fejler heller ikke noget... altså der er massere af inspirerende scener som virkelig giver filmen et godt look and feel - vi skal måske bare lige se bort fra gudernes uniformer, de ligner nærmest noget fra Power Rangers.. og er man streng, så skal man måske også lade være med at spekulerer over hvor langt tilbage i historien man fik silikonebryster og botoxpande.. men nu er det jo også bare god historie, med guder og fantasi.. så det går da nok.
Historien er gennemtænkt, men måske en anelse for forudsigelig.. men altså.. det var Lord of The Rings vel også? og i udtryk kan de film egentligt godt sammenlignes. Hvorfor fungerer denne film så bare ikke?
Detaljer!
Filmen er lige ved at være overbevisende og fængslende.. men når ikke helt i mål. Igen kommer vi ikke dybt nok ned i historierne. Et eksempel er vores hovedperson.. Han skulle være omgivet af mystik.. en træl, en bastard.. den ukendte lille mand som rejser sig og bliver menneskets frelse, det kunne vel dårligt bliver større. Hans historie burde vel nærmest fylde den halve film alene, men det gør den ikke..man får historien serveret igennem lidt rygtespredning iblandt byens borgere og soldater, hurtigt overstået, som var det bare en uvæsentlig lille detalje.
Når man ikke kommer nok omkring hovedpersonerne, så kommer man heller ikke til at føle med dem og det de gennemgår.. altså bliver deres rejse igennem filmen, kun en let overfladisk fortælling.
Det er tydeligt at der er lagt vægt på det visuelle, helt i linje med filmen 300 og indpakningen fungerer da også.. den er flot. Desværre er indholdet skuffende og man ønsker næsten at man ikke havde pakket den op.
Det lette indhold får også filmen til at føles en anelse lang - man bliver igennem hele filmen præsenteret for den ene kampscene efter den anden - de kunne godt have klippet halvdelen af de scener ud og fyldt noget mere indhold på i stedet. Filmen eksploderer i et visuelt klimaks som mest af alt føles som den første prut efter en slem forstoppelse - forløsning..sikkert, men.. man er også bare glad for at det er overstået.
Skal denne film ses i biografen? ... Ja, for det visuelle alene.. og Mickey.
I 'Svindel på højt plan' har Josh Kovacs (Ben Stiller) i mere end 10
år haft ansvaret for en af de mest luksuriøse og bedst sikrede
beboelsesejendomme i New York. Intet undslipper hans opmærksomhed.
Men
øverst oppe, i den mest prangende lejlighed, sidder Arthur Shaw i
husarrest for at have stjålet 2 milliarder dollars. Og hvem er det gået
værst ud over? Personalet, som arbejder i ejendommen, og hvis pensioner
han havde ansvaret for.
Og Arthur skal blot vente et par dage
mere for at slippe af sted med den perfekte forbrydelse, så Josh og hans
kollegaer søger hjælp hos småforbryderen Slide (Eddie Murphy) til at
planlægge det umulige... At stjæle, hvad de er sikre på, er skjult i
Arthurs bevogtede lejlighed
'Svindel på højt plan' er instrueret
af manden bag Rush Hour-filmene, Brett Ratner, og har Ben Stiller og
Eddie Murphy i hovedrollerne.
Premiere 10.11.2011
ANMELDELSE
En yderst kompetent samling skuespillere, når vi taler om let humor. Det kan mærkes filmen igennem, at alle ved hvad de laver.. lidt skuffet er jeg dog over Gabourey Sidibe.. igenenm de sidste film jeg har set med hende, efter hendes gennembrud, er hendes stil frosset fast og hun evner kun at spille én rolle/type - ærgerligt! I filmen her spiller hun en tjenestepige som bliver rodet ind i planen om at stjæle personalets pension tilbage - som deres boss har tabt/svindlet væk. For at bryde hendes karakter, har man/hun tillagt sig en jamaicansk accent, hvilket ikke er gennemført og virker ufrivilligt komisk - det skulle man nok have ladet være med. Pyt!.. den øvrige flok spiller overbevisende.
Historien er gennemført, selvom der absolut findes huller her og der.. et eksempel er at Josh Kovacs (Ben Stiller) naturligvis har lidt svært ved at overbevise sit lille team om at gennemfører et røveri, er en god idé. Det giver en del gode scener.. men ud af det blå, så har han alle mulige andre ansatte med på planen og det helt uden at behøve at spørge dem først - det giver ingen mening og minder mest af alt om fejl i sammenklipningen.
Filmen starter lidt sløvt, men opbygger moment som den skrider frem - dette er en film hvor smilet skal bærer historien og det udføres tilfredsstillende, men .. jeg mangler dybte. Vi har naturligvis lidt småhistorier af den sædvanlige skuffe, kærlighed, forræderi, den lille mand der vender sig imod systemet osv. Men vi kommer aldrig helt derned hvor tåren ligger i øjenkrogen - suget i mellemgulvet udebliver bla. fordi vi ikke får mere at vide om de enkelte personer, deres motiver, ders tvivl, deres personlige historie og rejse igennem livet, der gør at de nu står hvor de gør. Kort fortalt er der ikke nok vægt bag projektet.
Det er god underholdning.. i den lette ende.
Skal filmen ses i biografen?................Ja, den er hyggelig.
'Tintin: Enhjørningens hemmelighed' er Steven Spielbergs nye Tintin-film baseret på Hergés berømte tegneserie.
Da
Tintin falder over et mystisk flaskeskib, begynder et eventyr for den
unge reporter, hans hund Terry og vennen Kaptajn Haddock.
De skal
nu løse en gåde, der er efterladt af Haddocks forfader Sir Francis
Haddock fra det 17. århundrede, som kan føre dem til piraten Red
Rackhams gemte skat.
Tintin og Haddock må nu forsøge at skaffe
tre identiske modeller af Sir Francis' skib, Enhjørningen, men det går
op for dem, at kriminelle også er ude efter modelskibene.
Premiere: Spiller i biografen nu.
ANMELDELSE
'Enhjørningens hemmelighed' er måske lidt misvisende, for filmen her blander flere albums sammen..dog med Enhjørningen som central udgangspunkt. Det gør ikke så meget for filmen i helhed, men som gammel fan af Tintin, forvirrede det en smule.
Filmen er ikke en typisk animationsfilm, men en motion capure film, hvor personerne bliver spillet af virkelige skuespillere. Det fungerer rigtigt godt og indtrykket er overbevisende.. man glemmer hurtigt de lidt grove billeder fra den originale tegneserie.
Elsker man Tintin kan man dårligt blive skuffet, men alligevel er noget ikke helt som det skal være.. måske fungerer Tintin bare bedst i papirudgave? Det er jo ingen hemmelighed at Den gæve kaptajn har gennemgået en hel del censur og det er desværre også tilfældet i denne udgave, eller.. næsten da.. for kaptajnen drikker stadig som et hul i jorden og det har en hel central rolle i denne film, det er sjovt, men desværre bander han ikke længere og har i den omgang også mistet noget af sin 'manddom' - han er lidt groft sagt blevet reduceret til en lallende tåbe.
Historien, selvom den er sammensat af flere album, er let genkendelig, hvilket i starten var rart og trygt, men desværre også noget dræbende for spændingen.
Tempoet er holdt højt, men alligevel havde den lidt svært ved at fastholde min interesse, hele vejen igennem filmen.
Tintin er et levn fra fortiden og det gør også at den ikke byder sig ind i nutiden.. Man genkender ikke sig selv i filmen, hvilket kan få den til at virke lidt overfladisk - Det er på en gang rart at blive ført væk i en historie, men dybten udebliver af samme årsag.. det er lidt ærgerligt.
Skal denne film ses i biografen? Ja, men måske skal I se den med dansk tale. Sådan huskes tegneserien og filmen er holdt i trit med denne.
I komedien 'Kvinde på spring' er Kate Reddy (Sarah Jessica Parker) nærmest gift med sit arbejde hos et stort finansieringsfirma i Boston.
Når
arbejdsdagen er slut, tager hun hjem til sin hengivne mand, der for
nyligt er blevet fyret fra sit job som arkitekt, og deres to små børn.
Det
er dog en daglig balancekunst at få tid til familien, som også Kates
noget frustrerede veninde Allison (Christina Hendricks), der både har
børn og udearbejde, kender alt til. Det er et liv som Kates superkloge,
børnefobiske assistent Moma (Olivia Munn) for alt i verden forsøger at
undgå.
Kate og Richard får endnu mindre tid til hinanden, da han
får nyt job, og hun får ansvaret for en ny, stor kunde, som kræver, at
hun ofte må rejse til New York.
Situationen bliver heller ikke mindre kompliceret, da Kates charmerende forretningsforbindelse Jack (Pierce Brosnan) viser sig at være en stor fristelse.
'Kvinde på spring' er baseret på Allison Pearsons anmelderroste bestseller.
Premiere: 27.10.2011
ANMELDELSE
Visse skuespillere er dømt til at spille den samme karakter om og om igen og igen og Sarah Jessica Parker er en af dem. Det er nu ikke altid en dårlig ting, det betyder bare at man er ret god til netop den rolle - Derfor gør det det nok også en smule nemt at anmelde en film som denne, for kan du lide Sex and the City, så vil du også være til denne film.
Filmen er typisk far, mor og børn familiefilm, med hang til en tåre mod slutningen og desværre leverer denne film ingen overraskelser i den afdeling - Men der hvor filmen faktisk holder, det er på skuespillerpræstationer, hovedsagligt med Sarah for øje, for denne lille produktion har gjort det som så mange andre små produktioner gør, når der skal sælges film.. de plaster den til med topnavne men som desværre kun spiller mindre roller i selve filmen.. Her kan de dog tilgives, for alle roller er vel udfyldte og castet perfekt.. Kelsey Grammer som den store kanon i firmaet, Pierce Brosnan som den uundgåelige forelskelse og ikke mindst Greg Kinnear som den eftertænksomme og følsomme ægtemand.. Christina Hendricks som veninden er jo heller ikke dårligt.. hvis I forstår?
Nå men.. tempoet er fint og der komme naturligvis en lille tåre til sidst, så filmen består, ikke med top karakter, men den holder hjem.
Skal denne film ses i biografen?..........Ja, den varmer dejligt i en ellers kold tid.
I gyserfilmen 'Don't Be Afraid of the Dark' er der meget nyt for
Sally at tage stilling til – det nye hus og fars nye kæreste, Kim. Og
han har dårligt tid til at beskæftige sig med hende, fordi han er så
optaget af at sætte det gamle Blackwood Mansion i stand.
Selv om
Kim prøver, så tager Sally heller ikke hende til sit hjerte, så Sally
har ikke ret meget andet at gøre end at udforske det store hus.
Her
finder hun en kælder, som tilsyneladende helt er blevet overset af
hendes far… en gammel, støvet, mørk kælder med en gigantisk kamin. Og
med et eller andet, der gemmer sig i skyggerne og hvisker hendes navn.
Premiere: 29.09.2011
ANMELDELSE
Fra tid til anden har man brug for at blive skræmt til død, eller.. næsten da. Leverer denne opdaterede udgave af tv filmen fra 1973, så dette sus i maven? - Næ! Det kan man ikke just sige. Filmen ligger op til det helt store gys, men det er tydeligt at Del Toro ikke er en gysets mester.
Filmen er en god historie og uhyggen bygegs da også langsom op igennem filmen, men det helt store sus bliver det desværre aldrig - scenen er ellers rigtig sat, kulissen er et stort gammelt hus, med massere at figurer og udskåret træ - stort og uhyggeligt.
Skuespillet er i top og Katie Holmes leverer varen, men filmens helt store stjerne er den lille pige Baliee Madison, hende skal vi holde øje med fremover.
Tempoet er fint, du kommer ikke til at kede dig.. Men filmen ville ikke havetaget skade af at fokuserer endnu mere på de små væsener der lever i og under huset - heri ligger et rigtigt eventyr gemt. De små væsener er super godt lavet, det er dog i ny og næ, ret tydeligt at de er lagt ind med computereffekt efter scenerne.. det er lidt ærgerligt, for de virker ret troværdige og naturligvis super uhyggelige.
Skal denne film ses i biografen?... Ja, tag kæresten med, så har du en at holde i hånden.
I Steven Soderberghs nye thriller Contagion følger vi konsekvenserne af
en dødelig luftbåren virus, som dræber inden for få dage. Mens epidemien
hurtigt spreder sig blandt befolkningen, arbejder forskere og
medicinindustrien verden over på at kontrollere den panik, som breder
sig hurtigere end selve virussen. Samtidig kæmper resten af verdens
befolkning for at overleve i et samfund, der er ved at falde fra
hinanden.
Outbreak - Det er nok filmen som denne igen og igen vil blive sammenlignet med og med rette. Ønsker du at se hvordan filmskabelse er udviklet sig igennem de sidste 15 år, så er disse to film perfekte til sammenligning. Handlingen er stort set den samme, men billedeførelse, brutalitet og følelser bliver i den grad bedre eksponeret i den nutidige produktion. Billederne er tæt på at blive kvalmende realistiske, men heldigvis ikke brugt i en grad så filmen bliver til ren splatter.
Filmen er spækket med de bedste skuespillere på marked, men desværre falder deres præstationer ikke lige heldigt du.. der er ligefrem steder i filmen hvor dialogerne bliver banale og kedelige. Matt Damon leverer igen en fin præstation og filmens dybte ligger da også hos ham. Desværre er han part i spillet alt for lille til at give det samlede billede et ryk op. Til sammenligning var Dustin Hofmann længder bedre i hans skuespil (Outbreak)
Filmen viser fint de politiske, etiske og moralske sider og problemer, håndteringen af en verdensomspændende epidemi kan medføre og pressens magt i dagens samfund.
Filmens store problem er at den ikke tilbyder noget nyt til genren og derfor efterlader en med et lidt tomt indtryk.
Tempoet er fint og spændingen holdes til enden.. dog vel man ikke miste noget, skulle du hente en cola under forestillingen.
Skal denne film ses i biografen?.................Ja.