De klassiske græske Guder står over for en altødelæggende fjende og den eneste, der kan standse truslen og redde verden, er denne almindelige mand, der må kæmpe til grænsen af den menneskelige formåen.
Den magtgale Kong Hyperion (Rourke) har erklæret menneskeheden og Guderne betingelsesløs krig, men uheldigvis forbyder universets love guderne at gribe ind, så Gudernes overhoved Zeus udvælger i hemmelighed den handlekraftige og muskulære Theseus (Cavill) til at redde alle fra Hyperion og hans blodtørstige horder.
Theseus må lede modstanden, og han får følgeskab af den superlækre ypperstepræstinde Phaedra (Pinto) og den snedige slave Stavros (Dorff). Sammen skal de forhindre, at Hyperion får den legendariske Epiros-bue i sin besiddelse.
Filmen er instrueret af Tarsem Singh, der tidligere har stået bag de æstetisk sublime 'The Cell' (2000) og 'The Fall' (2006).
Premiere 01.12.2011
ANMELDELSE
Det er ikke skuespillerne der er forkert på den, de leverer varen.. og i den boldgade, så skal jeg da lige love for at ham Mickey (Rourke) får skrabet sig nogle filmroller til sig.. han kan endnu, den gamle bokserplayboy - og Mickeys medskuespillere gør også hvad de skal.. ikke at de kommer til at høste priser for deres indsats, men alt i alt er det da i orden.
Det visuelle fejler heller ikke noget... altså der er massere af inspirerende scener som virkelig giver filmen et godt look and feel - vi skal måske bare lige se bort fra gudernes uniformer, de ligner nærmest noget fra Power Rangers.. og er man streng, så skal man måske også lade være med at spekulerer over hvor langt tilbage i historien man fik silikonebryster og botoxpande.. men nu er det jo også bare god historie, med guder og fantasi.. så det går da nok.
Historien er gennemtænkt, men måske en anelse for forudsigelig.. men altså.. det var Lord of The Rings vel også? og i udtryk kan de film egentligt godt sammenlignes. Hvorfor fungerer denne film så bare ikke?
Detaljer!
Filmen er lige ved at være overbevisende og fængslende.. men når ikke helt i mål. Igen kommer vi ikke dybt nok ned i historierne. Et eksempel er vores hovedperson.. Han skulle være omgivet af mystik.. en træl, en bastard.. den ukendte lille mand som rejser sig og bliver menneskets frelse, det kunne vel dårligt bliver større. Hans historie burde vel nærmest fylde den halve film alene, men det gør den ikke..man får historien serveret igennem lidt rygtespredning iblandt byens borgere og soldater, hurtigt overstået, som var det bare en uvæsentlig lille detalje.
Når man ikke kommer nok omkring hovedpersonerne, så kommer man heller ikke til at føle med dem og det de gennemgår.. altså bliver deres rejse igennem filmen, kun en let overfladisk fortælling.
Det er tydeligt at der er lagt vægt på det visuelle, helt i linje med filmen 300 og indpakningen fungerer da også.. den er flot. Desværre er indholdet skuffende og man ønsker næsten at man ikke havde pakket den op.
Det lette indhold får også filmen til at føles en anelse lang - man bliver igennem hele filmen præsenteret for den ene kampscene efter den anden - de kunne godt have klippet halvdelen af de scener ud og fyldt noget mere indhold på i stedet. Filmen eksploderer i et visuelt klimaks som mest af alt føles som den første prut efter en slem forstoppelse - forløsning..sikkert, men.. man er også bare glad for at det er overstået.
Skal denne film ses i biografen? ... Ja, for det visuelle alene.. og Mickey.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Skriv en kommentar.