captain america the first avenger

I 'Captain America: The First Avenger' erklæres Steve Rogers (Chris Evans fra 'Fantastic Four') uegnet til det amerikanske militær under 2. Verdenskrig.
Den unge splejsede mand må mod sin vilje droppe kampen mod nazisterne, men håbet melder sig i form af et tophemmeligt forskningsprogram, der forvandler Steve Rogers til supersoldaten Captain America, udstyret med et særdeles effektivt skjold.
Den onde Red Skull (Hugo Weaving) lurer dog i horisonten, og han bliver Captain Americas dødsfjende.
Marvels figur er én af de mest populære superhelte nogensinde. Første nummer af tegneserien udkom i 1941 (før angrebet på Pearl Harbour), hvor Captain America på forsiden knock-outer Adolf Hitler, og tegneserien solgte en million eksemplarer.


Premiere 11.08.2011
ANMELDELSE
Hvem elsker ikke Marvel.. Det er jo næsten den utømmelige kilde til fantastiske historier, derfor begriber jeg heller ikke at de har kunne fejle med denne film?
Alt er som det skal være.. stjerner som ved hvordan man arbejder med film, animationer af højeste klasse, en historie som har stået imod tidens tand, der er helte, skurke, piger, krig og romantik.
Men her er hvor jeg tror at det går galt.. det kan lyde lidt mærkeligt, men personligt tror jeg at den amerikanske patriotisme er skruet alt for højt op og selvom den selvfølgelig skal være en del af filmen om Captain America, så bliver det bare for barnligt i længden og den naive tilgang til helt vs. skurk, er absolut ikke nyskabende på nogen måde, nærmest forudsigelig og kedelig. 
Den amerikanske helterolle, sammen med en alt for forudsigelig tilgang til filmen, er i dette tilfælde dræbende for filmens helhed.
Den manglende dybte gør denne film bedst egnet til det unge publikum.
En ros skal de have... Kulisserne er i orden og det visuelle imponerer i den grad, filmen er spækket med detaljer som giver historien troværdighed, men intet mindre havde været i orden med dette film studio.
Og så er det også meget sjovt som Stark er spundet ind i alle disse superheltefilm, det giver altid grobund til nye film og i dette tilfælde vil en efterfølger kun kunne være bedre, så gør det endeligt! 
Skal denne film ses i biografen?.... Kun hvis du vil se toeren. 





Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Skriv en kommentar.