Filmen følger op på handlingen fra den første del af afslutningen på Harry Potter-sagaen.
Troldmanden Harry Potter (Daniel Radcliffe) og hans venner Ron (Rupert Grint) og Hermione (Emma Watson) står over for deres hidtil største opgave, da de skal tilbage til troldmandsskolen Hogwarts, nu under ledelse af Severus Snape (Alan Rickman), for at finde og ødelægge Voldemorts sidste horcruxes. Men da Voldemort (Ralph Fiennes) bliver bekendt med deres mission, starter den største kamp.
Det er den afsluttende film i den populære serie. Og populær har serien været, for de foregående syv film har tilsammen indspillet 6,3 mia. dollars.
Alt er på spil denne gang, for som profetien om Harry Potter og Voldemort lyder: ”Den ene må dø for den andens hånd, for ingen af dem kan leve, hvis den anden overlever”.
Premiere 13.07.2011
ANMELDELSE
Efter den første episode af Dødsregalierne, skyldte man vist lidt på kontoen - heldigvis blev der indfriet ved kasse ét.
Overraskelser er helt sikkert et af hjørnestenene i denne afsluttende film - ikke at skurkene ikke er skurke, for det er de.. for det meste. Og ikke at heltene ikke er heltene, for det er de... eller er de?
Well.. Meget vil kunne siges efter filmen, men forudsiglig er ikke et af dem, ikke at eventyret ikke ender som det skal, men... hmm.. de folk som har beskyldt serien for ikke at hænge ordentligt sammen, vil her blive oplyst.. for tilbage sidder man med en rigtig god følelse af, at sidste, afslørende kapitel er leveret og leveret vel.
Heltene bliver fundet i de mindste karakterer og kærligheden blomstre ENDELIG, de helt rigtige steder og man sidder ikke tilbage med med en følelse af at de er ALT for unge til den slags pjat - filmen er vokset op... og det er vores helte og skurke også.
Tempoet er aldrig roligt i længere tid og du suser igennem filmen i fuld koncentration.
Der er intet at sætte på skuespillet, men det er jo også efterhånden et erfarent hold. Der har været en del kritik af filmen, for at låne lidt rigeligt fra Ringenes Herre - og det kan godt være berettiget, dog ser jeg ikke rigtigt andre eller bedre løsninger end de som er anvendt i denne film - det fungerer, også selvom du i enkelte scener, måske føler at du overværer det store slag ved Helms Deep
Sidst kunne man måske have gjort det endelige opgør en smule mere udspekuleret og overraskende, men... altså.. det fungerer og jeg ser gerne denne serie af film en gang til.
Skal denne film ses i biografen............Det er selvskrevet!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Skriv en kommentar.