Hugo

'Hugo' fortæller historien om en forældreløs dreng, som lever et hemmeligt liv i væggene på en togstation i Paris.
Med hjælp fra en excentrisk pige, leder han efter svaret på en mystisk forbindelse mellem den far, han lige har mistet, den sure mand som bestyrer legetøjsforretningen, og som bor under ham, og en hjerteformet lås, hvor nøglen mangler.
'Hugo' er baseret på Brian Selznicks prisvindende og fantasirige roman 'The Invention of Hugo Cabret'. Det er den Oscar-vindende instruktør Martins Scorseses første film optaget i 3D.

Instruktør: 

Premiere 15.03.2012

ANMELDELSE

En blændende instruktør og et team af skuespillere i absolut topform og så er filmen baseret på en prisvindende bog - fabelagtigt!











Læs mere om bogen her: LINK

Denne film er gennemført fra a til z.. Den er romantisk, dramatisk, tryllebindende og ærlig. Endelig en film som ikke er opført for at skovle penge ind. Man mærker tydeligt at der ligger en passion bag dette projekt. Detaljer er spot on og det visuelle indtryk tager dig tilbage til tiden hvor morfar var ung og verden var uudforsket, spændende og farlig.


I en verden styret af damp og fjedre som det ypperligste fremskridt, passer den centrale mekaniske dukke perfekt ind.. fantastisk at se hvordan koldt jern kan indgyde både frygt, mystik, kulde og varme - historien om en drengs længsel efter svar og et næsten magisk, overtroisk bånd til en mekanisk dukke der binder bro til den afdøde far, er i grove træk ikke nytænkning, men udførelsen og evnen til at fortælle er en helt unik oplevelse.

Tempoet er helt som det skal være, når vi taler om et godt eventyr.. ikke forhastet og med masser af tid til at fordybe sig i de enkelte karakterer - dine følelser bliver hurtigt investeret i denne film og udbetalingen er en oplevelse af de større.




Johnny Depp er med  filmen, men du skal se godt efter. Rundt omkring dukker han op i baggrunden som en anden Quentin Tarantino eller hitchcock - det forstyrre ikke, men tilføjer bare en smule nuance i historien - Jeg forstår så udemærket at Johnny ønskede at være med her.

Skal man være flueknepper, så mangler der måske en smule mere magi og trylleri, det er jo et eventyr...men, måske er jordnærheden i virkeligheden det der fuldender filmen?


Skal denne film ses i biografen? .... Ja, om nogen så er det da denne film.







Puss in Boots (Den bestøvlede kat)

Den bestøvlede kat (Puss in Boots) handler om tiden før den sværdsvingende kat mødte Shrek og Co. i Shrek 2.

Lang tid før han overhovedet møder Shrek, begiver den legendariske Bestøvlede Kat sig ud på et heltemodigt eventyr, hvor han slår sig sammen med mestertyven Klumpe Dumpe og den snu Kitty Fløjlspote for at stjæle den berømte gås, som lægger guldæg.Den Bestøvlede Kat voksede op på et lille børnehjem, og hans eneste ven var gavtyven Klumpe Alexander Dumpe. Men deres ungdommelige eventyr gjorde den ærlige spilopmager til en eftersøgt bandit.Da den fredløse Kat mange år senere tager sin skæbne i egne poter, står han over for sit livs eventyr, hvor han finder ud af, at vejen til et nyt liv er fyldt med gamle fjender, nye venner og vigtigst af alt - chancen for at blive den mest berømte, bestøvlede helt.

Premiere 02.02.2012



ANMELDELSE


Shrek 1, Shrek 2, Shrek 3..4, Æsel, ja selv kagemanden og de tre tyske grise har haft deres egen film og nu er det blevet kattens tur. Man kan vist roligt sige at Shrek filmen har spundet guld.. men, det er naturligvis kun muligt, fordi hovedfilmen havde så mange gode og spændende figurer - men kan disse figurer så holde til en hel film alene?


Den bestøvlede kat, byder faktisk her på et fint eventyr - at få puss´s barndomshistorie er i sig selv lidt banalt og ensformigt, men de har formået at spinde fine bieventyr ind i handlingen, specielt med udgangspunkt i Zorro og Jack og bønnestagen - kombinationen fungerer fint.


Animationerne er i orden uden at imponerer synderligt, men man får et godt indtryk. Handlingen er også i orden og tempoet i filmen er fin - Skal man finde et problem med filmen, så er det nok at trods den gode historie, så tilbyder filmen ingen nytænkning eller fantastiske overraskelser - handlingen er ret gennemskuelig og bygget meget klassisk op. Alt i alt bliver filmen en smule flad og efterlader ikke en med et varigt indtryk af en god oplevelse.

Filmen fungerer perfekt for børn, men efterlader ikke meget til det voksne publikum.




Skal filmen ses i biografen?...............Nej!.. Måske hvis du kun vil underholde børnene.











Jack and Jill

I komedien 'Jack and Jill' bliver en familiefar (Adam Sandler) tvunget til at tage sig af sin søster (også spillet af Adam Sandler), der kommer på besøg fra The Bronx - og som ikke vil tage hjem igen.

'Jack and Jill' er instruere af Dennis Dugan, der også stod bag Sandler-komedier som 'Big Daddy' og 'Drengerøve'.


Premiere 1.3.2012







ANMELDELSE

Nu har vi vist set nok Adam Sandler...

Det er ærgerligt at konstaterer at manden ikke evner at udvikle sig.. det mindste. De sidste 8 film er jo en parade af Adam som komiker, fastlåst i en og samme rolle.. diversiteten vises evt. i at han spiller evnesvag og sjov.. eller sjov og evnesvag.

Okay.. til mandens forsvar, så vil hans fans som elsker ham for ham, absolut ikke blive skuffet, for han leverer jo en Adam Sandler med mimik und alles..

Hvad fungerer? ..Det er ofte svært at spille op imod sig selv og forskellige små triks man kan anvende, med skæve kameravinkler osv. så begge karakterer skydes i samme billede, fungerer faktisk ret godt her. Man lægger ikke mærke til de små triks eller efterklipningen og det er faktisk meget rart for filmens helhed.

Historien er banal og forudsigelig.. så til tider kan den også føles en anelse langtrukken. Skuespillet er naturligvis overspillet og hysterisk og selv Al Pacinos præstation lider under de dårligt skulpterede karakterer i filmen. I en scene sidder Al og screener en reklamefilm som Adam har lavet. Reklamen er så elendig at Al med åben mund og polypper gentagende gange fremstammer... "Brænd den.. lad ingen mennesker se den" - En passende slutning for filmen her.


Skal denne film ses i biografen?....................Nej!!