'Harry Potter og Dødsregalierne - del 1' er første del af David Yates' filmatisering af J. K. Rowlings 7. og sidste bog. Yates stod også bag femte og sjette del i serien.
Voldemort har overtaget Ministeriet for Magi og troldmandsskolen Hogwarts. Harry Potter, Hermione Granger og Ron Weasley har besluttet at fortsætte Dumbledores arbejde og finde resten af Horcruxerne, så de kan besejre Voldemort.
Men kampen bliver svær, for Harry, Ron og Hermione har fået en dusør på deres hoveder, og de må leve i skjul, mens de forsøger at fuldføre deres mission.
Daniel Radcliffe, Rupert Grint og Emma Watson gentager deres roller som Harry, Ron og Hermione, mens Ralph Fiennes er mørkets herre, Voldemort, Alan Rickman er Hogwarts' nye rektor, Severus Snape, og Tom Felton spiller Draco Malfoy.
ANMELDELSE
Det er vist ikke en overdrivelse at sige at jeg havde store forventninger til denne film. Desværre kunne filmen ikke rigtigt leve op til disse forventninger.
Det var nu godt at se de gæve troldmandslærlinge igen og i særdeleshed Rupert Grin spiller helt fantastisk,han skal i dén grad roses for sin præstation og er i mine øjne, en hjørnesten i filmen - Han er humoren og det er godt at se at denne ikke er helt udeladt i en ellers dyster forestilling.
Desværre virker filmen noget langtrukken og tempoløst.. det er ærgeligt, for filmen starter ellers med 100 km/t.. min 11 årige datter opgav midvejs i filmen og dét burde fortælle en noget.
Jeg havde gerne set en klippet film i sin helhed og ikke kun denne første halvdel.
Jeg håber finalen i denne fantastiske serie, trække manglerne fra denne film op.. det fortjener serien.
Skal denne film ses i biografen?..............Ja! Harry Potter og varme popcorn er som kold vin og ost.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Skriv en kommentar.