captain america the first avenger

I 'Captain America: The First Avenger' erklæres Steve Rogers (Chris Evans fra 'Fantastic Four') uegnet til det amerikanske militær under 2. Verdenskrig.
Den unge splejsede mand må mod sin vilje droppe kampen mod nazisterne, men håbet melder sig i form af et tophemmeligt forskningsprogram, der forvandler Steve Rogers til supersoldaten Captain America, udstyret med et særdeles effektivt skjold.
Den onde Red Skull (Hugo Weaving) lurer dog i horisonten, og han bliver Captain Americas dødsfjende.
Marvels figur er én af de mest populære superhelte nogensinde. Første nummer af tegneserien udkom i 1941 (før angrebet på Pearl Harbour), hvor Captain America på forsiden knock-outer Adolf Hitler, og tegneserien solgte en million eksemplarer.


Premiere 11.08.2011
ANMELDELSE
Hvem elsker ikke Marvel.. Det er jo næsten den utømmelige kilde til fantastiske historier, derfor begriber jeg heller ikke at de har kunne fejle med denne film?
Alt er som det skal være.. stjerner som ved hvordan man arbejder med film, animationer af højeste klasse, en historie som har stået imod tidens tand, der er helte, skurke, piger, krig og romantik.
Men her er hvor jeg tror at det går galt.. det kan lyde lidt mærkeligt, men personligt tror jeg at den amerikanske patriotisme er skruet alt for højt op og selvom den selvfølgelig skal være en del af filmen om Captain America, så bliver det bare for barnligt i længden og den naive tilgang til helt vs. skurk, er absolut ikke nyskabende på nogen måde, nærmest forudsigelig og kedelig. 
Den amerikanske helterolle, sammen med en alt for forudsigelig tilgang til filmen, er i dette tilfælde dræbende for filmens helhed.
Den manglende dybte gør denne film bedst egnet til det unge publikum.
En ros skal de have... Kulisserne er i orden og det visuelle imponerer i den grad, filmen er spækket med detaljer som giver historien troværdighed, men intet mindre havde været i orden med dette film studio.
Og så er det også meget sjovt som Stark er spundet ind i alle disse superheltefilm, det giver altid grobund til nye film og i dette tilfælde vil en efterfølger kun kunne være bedre, så gør det endeligt! 
Skal denne film ses i biografen?.... Kun hvis du vil se toeren. 





Monte Carlo

Monte Carlo er en komedie med Leighton Meester ('Gossip Girl', The Roommate) og Selena Gomez.

To Bedste venner, Grace og Emma, planlægger at tage på et europæisk eventyr lige efter deres high school eksamen, men i sidste minut bliver Grace som er stedsøster til Maggie, inviteret med på turen, men  Maggie og Grace er ikke just perlevenner. Pigerne tog af sted til Paris med store forhåbninger, der snart brister, når deres drømmeferie går galt på alle mulige måder, men snart begynder der at ske ting og sager.
Deres katastrofe ferie tager en interessant drejning, da de møder arvingen Cordelia Winthrop Scott, der ser ud præcis som Grace! Pigerne bliver forvekslet og snart piskes de ud til Monte Carlo for en overdådig ferie, med Grace tvunget til at  foregive at være den snobbede arving Cordelia, tager de sjove og uheldige begivenheder snart fart.

Premiere 29.09.2011 (Der er endnu ikke helt sikkert at filmen får dansk premiere)


ANMELDELSE

En tøsefilm helt ind til marven, andet ville være en fejlslutning - og den er da også sød og nuttet, men desværre er den eneste overraskelse, at Ashley og Mary Kate Olsen IKKE er med, for dette er en helt åbenlyst armerikansk girlz film.

Skuespillet er på det jævne og scriptet og arbejdet omkring dialogerne, har ikke gjort noget for filmen. Tempoet er så sløvt, at 2 liter Cola og 3 chokoladebarer ikke var nok sukker til at holde mine øjenlåg åbne.

Plottet er ideforladt og hele filmen igennem sidder man med en fornemmelse af at have set det hele før.

Bevares.. der skal da nok være et publikum til denne film og der skal da nok være et par stykker der fælder en tåre til den forudsigelige happy ending - selv jeg græd.. men det var over spildet af tid og penge.


Skal denne film ses i biografen?.. Du joker?....ik? 



The Zookeeper

Den flinke dyrepasser Griffin er aldrig kommet sig over, at hans hjertenskær, Stephanie, vragede ham på grund af hans lavstatusjob. Fem år efter afslaget får han en chance mere hos drømmepigen og beslutter derfor at forlade sin zoo. Det får dyrene til at råbe vagt i gevær, for de vil nødig miste Griffin. Derfor bryder de tavsheden for at indvi den forbløffede dyrepasser i dyrerigets bedste scoretricks.



Premiere 22.09.2011




ANMELDELSE

Kongen af Queens.. manden er jo sjov i sig selv, så oplagt er det da, at han skal have sin egen komedie film.

Bevares.. umiddelbart lyder den jo som en blanding af En nat på Museet og Dr. Doolittle, men.. eller, det er det faktisk også.

Meen så byder den vil på en orginalt opbygning og et nyt, aldrig før set plot? Næ, det gør den så heller ikke.

Hvad har den så at byde på?

Hmm.. Ultra let underholdning ala den der, mega forudseelige og fuldstændige lineære opbygning som bare får dig til at .. kede dig bravt!

Okay okay.. dyrene er da sjove, selvom animationerne ikke er for gode.

Filmen er så banal at kun det mindste publikum, kommer til at nyde denne film - talende dyr er jo altid et hit i alderen mellem 3 og 7.

Filmen oser af lavbudget også selvom det er store navne der lægger stæmme til dyrene som altså leverer den bedste præstation i denne omgang.

Skal filmen ses i biografen?......Nej!.. kort og godt.





Horrible Bosses (De satans chefer)

I 'De satans chefer' beslutter tre venner at myrde deres chefer.
For Nick, Kurt og Dale er den eneste ting, der vil gøre hverdagen bare en lille smule mere udholdelig, at jorde deres Uudholdelige chefer godt og grundigt.
En opsigelse er ikke en mulighed, så ved hjælp af lidt for mange drinks og lidt tvivlsom rådgivning fra en små-kriminel hustler, lægger de tre venner en kompliceret og tilsyneladende idiotsikker plan, der skal skaffe dem af med deres arbejdsgivere... en gang for alle.
Der er bare ét problem: selv de bedste planer er kun så idiotsikre, som hjernerne der lagde dem.
'De satans chefer' har bl.a. Jennifer Aniston og Jason Bateman på rollelisten.

Premiere 25.08.2011


ANMELDELSE

Det godt trix når man vil have filmomtale, hyr alle de stjerner du kan få fingrer i - og denne film er vist ingen undtagelse. Jennifer Aniston, Jason Bateman, Charlie Day, Jason Sudeikis, Colin Farrell, Jamie Foxx, Kevin Spacey, Donald Sutherland for lige at nævne et par stykker. Heldigvis virker som rollerne faktisk er godt besat og man får ikke fornemmelsen af at en rolle er opdigtet, kun for at få et navn mere på plakaten - måske med undtagelse af Donald Sutherlands rolle, den virker umiddelbart som om at den kunne være skrevet ind i sidste øjeblik, lidt ærgerligt for den mand er genial.

Skuespillet er på et højt niveau og det kan man vel kun forvente med dette hold skuespillere. Jennifer har ofte været kritiseret for hendes valg af roller som altid er kærlighed/romantik baseret, men hun passer faktisk rigtig godt ind i denne film - og med medskuespillere som Kevin Spacey, Colin Farrell, Doland Sutherland osv., så er det faktisk imponerende at hun stjæler så meget opmærksomhed i filmen.. men, det har måske noget at gøre med at jeg nu engang er en mand..hmm.. hvem ved?

Filmen er klassisk bygget op.. vi har et problem, det skal løses og bliver løst på den mest tumpet måde og det er naturligvis sjovt - det er ikke plottet i denne film der holder den over vandet. Filmen er sjov og holder vand, men den bevæger sig også på grænsen til kedsomhed.. eller måske forudsiglighed - man føler lidt at man har set det hele før og hvis det kun er dumme, komiske situationer der skulle løfter hér, så når den ikke Tømmermænd filmene til sokkeholderne, men den er hyggelig og leverer det man kom for - et grin.


Skal denne film ses i biografen?..................Ja, det kan man da godt.



Harry Potter og Dødsregalierne - del 2

Harry Potter og Dødsregalierne - del 2, afslutter filmserien baseret på J. K. Rowlings fantasy-romaner.

Filmen følger op på handlingen fra den første del af afslutningen på Harry Potter-sagaen.

Troldmanden Harry Potter (Daniel Radcliffe) og hans venner Ron (Rupert Grint) og Hermione (Emma Watson) står over for deres hidtil største opgave, da de skal tilbage til troldmandsskolen Hogwarts, nu under ledelse af Severus Snape (Alan Rickman), for at finde og ødelægge Voldemorts sidste horcruxes. Men da Voldemort (Ralph Fiennes) bliver bekendt med deres mission, starter den største kamp.

Det er den afsluttende film i den populære serie. Og populær har serien været, for de foregående syv film har tilsammen indspillet 6,3 mia. dollars.

Alt er på spil denne gang, for som profetien om Harry Potter og Voldemort lyder: ”Den ene må dø for den andens hånd, for ingen af dem kan leve, hvis den anden overlever”.

Premiere 13.07.2011




ANMELDELSE


Efter den første episode af Dødsregalierne, skyldte man vist lidt på kontoen - heldigvis blev der indfriet ved kasse ét.


 Overraskelser er helt sikkert et af hjørnestenene i denne afsluttende film - ikke at skurkene ikke er skurke, for det er de.. for det meste. Og ikke at heltene ikke er heltene, for det er de... eller er de?

Well.. Meget vil kunne siges efter filmen, men forudsiglig er ikke et af dem, ikke at eventyret ikke ender som det skal, men... hmm.. de folk som har beskyldt serien for ikke at hænge ordentligt sammen, vil her blive oplyst.. for tilbage sidder man med en rigtig god følelse af, at sidste, afslørende kapitel er leveret og leveret vel.


Heltene bliver fundet i de mindste karakterer og kærligheden blomstre ENDELIG, de helt rigtige steder og man sidder ikke tilbage med med en følelse af at de er ALT for unge til den slags pjat - filmen er vokset op... og det er vores helte og skurke også.



Tempoet er aldrig roligt i længere tid og du suser igennem filmen i fuld koncentration.

Der er intet at sætte på skuespillet, men det er jo også efterhånden et erfarent hold. Der har været en del kritik af filmen, for at låne lidt rigeligt fra Ringenes Herre - og det kan godt være berettiget, dog ser jeg ikke rigtigt andre eller bedre løsninger end de som er anvendt i denne film - det fungerer, også selvom du i enkelte scener, måske føler at du overværer det store slag ved Helms Deep

Sidst kunne man måske have gjort det endelige opgør en smule mere udspekuleret og overraskende, men... altså.. det fungerer og jeg ser gerne denne serie af film en gang til.


Skal denne film ses i biografen............Det er selvskrevet!





Cars 2

Biler 2 er fortsættelsen til Pixars animationsfilm.

Gaderaceren Lynet McQueen og hans bedste ven, kranbilen Bumle, rejser udenlands for at deltage i det første Verdens Grand Prix nogensinde, hvor det skal afgøres, hvem der er verdens hurtigste bil.

Men vejen til mesterskabet er fyldt med masser af huller, afveje og omveje, da Bumle bliver fanget i sit helt eget internationale spioneventyr.

Mens Bumle er splittet mellem at hjælpe Lynet eller holde styr på trosserne i en tophemmelig mission, kastes han på en eksplosiv gadejagt fra Japan til Europa.

Premiere 04.08.2011

ANMELDELSE

Jeg kunne nu meget godt lide den første film, men hér bliver der altså kogt suppe på et søm. Handlingen er banal og henvender sig kun til det yngste publikum. Det virker bare som om at man har sat et plot op på en halv time.

Ideen er måske god nok og gensynsglæden er der da også.. specielt har jeg da savnet Bumle - og han er heldigvis en central figur i denne omgang. Men handlingen flyder over det hele og det virker som om at man bare skal fra første klip på rullen, til sidste så hurtigt som overhoved muligt.



Dette er let læsning for begyndere uden de store udfordringer for tilskueren, så alle kan være med.
Desværre sker der ikke så meget ud over hovedhandlingen, så karakterene bliver noget flade og vi lærer ikke nye sider af dem, eller kommer til at føle med karakterene.

Positivt er det at der er styr på animationerne, selvom man skulle mene at biler ikke tilbyder på mange muligheder, men det fungerer nu helt fint.

Ser man filmen i original tale, så kan man glæde sig over imponerende navne som 
Skal denne film ses i biografen?.....Kun hvis børnene virkelig ønsker det. 

Larry Crowne

Tom Hanks har instrueret og spiller titelrollen i 'Larry Crowne', hvor en mand mister sit job, går high-school om og finder en ny mening med sit liv. Julia Roberts spiller hans lærerinde, som han forelsker sig i.

Premiere 25.08.2011


ANMELDELSE

Det er ikke helt atypisk at de lidt ældre skuespillere forsøger sig bag lærredet -og nu er dette heller ikke Tom´s første film. Hans første film var "That thing you do"(1996) og Tom har siden rykket sig en hel del.

Denne film må siges at være en klassisk Tom Hanks film, hvor emnet ikke er utrolige begivenheder som krig, jordens undergang eller mødet med rumvæsner.. næ!.. det handler om menneskers forvandling, om følelser - og man må sige at han har ramt sig selv spot on her.
 
Julia Roberts er den kvindelige modpart, men vi taler ikke om en ny Pretty Woman.. selvom lighederne er slående og måske derfor rammer Roberts så fantastisk godt. Filmen her er helt og holdent en klassisk Tom Hanks.





Tempoet er så langsom, at man næsten går baglæns i tiden og kommer ud af biografen, yngre end man kom ind og det gør også starten en smule svær at tygge sig igennem. Det der fungerer er så at man får tid til at lære karakterene rigtigt godt at kende, hvilken igen gør, at du pludselig føler noget for de enkelte personer i filmen og selv de små detaljer, bliver bærende for historien.


Skuespillet er i top og selv om dialogerne ikke er banebrydende, så virker hele filmen overbevisende.



Skal filmen ses i biografen?.... Var du til Pretty Woman?.. så se at kom afsted. 



Transformers: Dark of the Moon

I 'Transformers 3' kæmper Sam videre side om side med The Autobots i krigen mod The Decepticons.
De gode robotter Autobots, med Optimus Prime i spidsen, lærer om et rumskib fra deres hjemplanet Cybertron, der er landet på månen.
Nu må de nå dertil, før deres onde fjender Decepticons for at lære om skibets hemmeligheder, der kan føre til en afgørende sejr i kampen mellem Transformers.
Det kan betyde en så omfattende krig, hvor selv ikke de gigantiske Transformers kan redde os.
Shia LaBeouf spiller atter hovedrollen i 'Transformers', mens Megan Fox ikke vender tilbage. I stedet overtager fotomodellen Rosie Huntington-Whiteley den kvindelige hovedrolle.

Premiere 29.06.2011


ANMELDELSE

Den amerikansk drengedrøm 3.. nu er den her. Biler, krig, kærlighed, sci-fi.. hvad har denne filmserie ikke at gyde på?
Det er sikkert som amen i kirken, at denne film vil henrykke drenge fra 6 år og op..  men er det nok?

Man har forsøgt at trække pigerne med ind i salen med den klassiske kærlighedshistorie og man har tilmed smidt 2 bikarakterer i form af to små robotter som både er nuser, sjove og kan redde dagen - det er selvfølgelig også et super gimmick salg.. selv jeg ville købe legetøjet når det rammer hylderne.



Patriotismen er ikke uventet, kvælende tyk og til tider bare for meget.. og i et plot hvor hele verden er truet, så er det klart at det er Amerika som danner rammen for kampen mod overmagten.. og selvfølgelig skal man også se det sønderrevet amerikanske flag, svaje i vinden når sejren er i hus. *bøvs*... når men, sådan må det jo nu engang være.

Filmen vare over 2 timer og det er nok lige i overkanten, tempoet er i starten, ret sløvt og jeg kæmpede for at holde koncentrationen.. men heldigvis rådes der bod for den sløve start og mod slutningen, minder filmen mest af alt, om et hæsblæsende computer shoot ém up spil.




Computerteknikken brugt i filmen er helt i top, ganske som det er forventet, så her bliver du ikke skuffet -og fjenden er forbavsende godt animeret.. tjaa.. det kan til tider virke helt apart når heltene skifter form til en sej... hmm.. lastbil?? Det er fame amerikansk humor når den er bedst.

Og så har filmen Forrest Gump ikke været lavet forgæves, i hvert fald er der i denne film hentet inspiration fra de sekvenser hvor Tom Hanks er klippet ind i forskellige historiske begivenheder.. Denne gang får vi en ret anderledes forklaring på hvorfor vi overhoved skulle op på månen og hvorfor vi igen stoppede med at sende flere derop - igen trives den underliggende humor fint.  

Den er for meget.. og den er ikke uden fejl. Dialogerne er ikke dårlige, men omvendt imponerer de absolut heller ikke.. der er ikke lagt skjul på at det er action der er i fokus her.

Michael Bay (Instruktør) overlever med æren i behold, men måske han skulle overveje om der er plads til flere fim i denne serie?


Skal filmen ses i biografen?................Ja, tag de små drenge med.