Filmoplevelsen: melancholia

Psykologisk drama om verdens undergang instrueret af Lars von Trier Dramaet handler om to søstre, som fjerner sig mere og mere fra hinanden, og om en planet, der kommer nærmere og nærmere jorden

Filmen, der beskrives som en blanding mellem et psykologisk drama og en katastrofefilm, får et budget på omkring 37 mio. kroner. Til sammenligning havde "Antichrist" et budget på ca. 55 mio. kroner.
"Melancholia" vil blive lavet på engelsk med et internationalt skuespillerhold.
Titlen refererer til planeten Melancholia, som ligger faretruende tæt på og truer Jorden.

Premiere d. 26.05.2011

ANMELDELSE

Først og fremmest bør alle film præsenteres som denne blev ved premieren i Imperial.

Folk er stadset ud og der er 100% fokus på filmen - folk er spændte.

Okay.. man kunne ikke helt fjerne fokus fra de smækre kendte mennesker, der trillede ned af den røde løber -og champagnen og chokoladen fik mig da også i let lettere humør end normalt.

Inden filmen startede, fik vi lov at følge Hr. Trier og slæng, imens de smyger sig op af den røde løber i Cannes via direkte transmission.

Her var det dog sjoves at se de franske frølår citronsure over Larses udtagelser i en pressemeddelelse tidligere på dagen. (Her påstod han selv at filmen ganske givet ikke var værd at se)

En anden lille spøjs ting der viser Lars humor, var da en journalist spurgte ham om dette var en positiv eller en negativ film.. Lars svarede at det ubestridt var han mest positive film..ever!

Nå men da gak og løjer var overstået og Lars og co. havde fundet deres pladser, så var det tid til filmen og sjældent har jeg mærket så meget forventning i ét rum.

Filmen starter med at vise slutningen, hvilket selvfølgelig er et overflodshorn af billeder og lyd.. en 10 min. lang sekvens som skildre det nært forestående - en intro der er de største film værdige - nogle vil måske påstå at det ikke er svært at få rummet til at fremstå tillokkende, spændende og dragende.. so what?.. det virker og det er i virkeligheden det Lars kan. Med små budgetter og få midler, kan han tryllebinde sit publikum som ingen anden.

Filmen blev som ventet, et orgie i maleriske scener, men alligevel holdt i, til tider, næsten dogmepræget produktion - noget som få danske producenter mestre herhjemme.

Fra rummet ned til jorden igen..

Filmen er centreret omkring to scener, en scene til et bryllup og efterfølgende en scene hvor vi følger hovedfamilien tæt i deres sidste timer.

Brylluppet sætter rammen for vores intro til de enkelte personer og deres særheder. Det er rent Festen om igen.. humor, vrede, sorg og ikke mindst skæve eksistenser som på bedste vis rammer virkeligheden på en barsk og rå måde.

I løbet af brylluppet begynder filmen langsom at dreje over på de spændinger og problemer der ligger imellem de to søskende. Filmen svæver imellem realiteter, faktiske hændelser omkring hovedpersonerne og så brudens (Kirsten Dunst) "drømmeverden" - en sammenblanding af virkelighed og fantasi som får stor betydning for filmens slutning.

Som sagt så følger vi i første afsnit, brudens verden som er skildret i en blanding af fantasi og realiteter - en opsætning som til tider gør filmen meget svævende i flotte billeder. Dette kan være forvirrende, men Lars har formået ikke at bryde billederammen og vi fastholdes hele tiden i en sammenhængende historie..billederne giver faktisk mening.

I andet afsnit ligger fokus på søsteren og hendes frygt for planeten som kommer stadig nærmere.
Langsomt bliver den lille families personligheder og skæbner, bærende for filmens begivenheder og i en blanding af urationelle handlinger og landligt idyl, bliver livet portrætteret, ikke som godt og ondt, men som en blanding.. et sted midt i mellem.

Tempoet er dræbende langsom.. men, det oplever du ikke. På forunderlig vis fastholder historien og de fantastiske billeder, din interesse til absolut sidste sekund. Først i de døende minutter af filmen, bliver handlingen intens og overvældende.. men tilgengæld i en grad jeg sjældent har oplevet før.

Skuespillet har sin helt egen charme. Blandingen imellem dansk, franske, amerikanske skuespillere, giver en fantastisk harmoni som giver filmen fylde. Mærkeligt er det dog stadig at høre vores egen Jesper Kristensens Valby dialekt iblandt denne forsamling - det giver et meget dansk indtryk.. hvilket ikke er dårligt.

Hvad handler filmen om?.. altså ud over det åbenlyse.. pyha!..

Jeg tror vi igen, har fået et indblik i Lars liv - filmen giver et indtryk af hans egne problemer, de dæmoner han selv kæmper imod og igennem filmen kunne jeg ikke slippe følelsen af, at han hér forsøgte at sige.."ha´.. der kan I se.. de tossede er ikke tossede. Det er jer andre der ikke kan se"
En sådan film må bunde i en virkelig opfattelse, for ingen har fantasi til at opdigte en sådan historie.

Har vi en vinder hér?..

Jeg ved det ikke.. Igen er dette en film som skal bearbejdes over flere dage, men jeg tror at enten elsker du den, ellers hader du den. Jeg er overbevist... denne kommer på hylden herhjemme, ved siden af mandens øvrige film og de store opslagsværker - filmen skiller sig ud og vil som minimum vare et emne for debat.

Da filmen var ovre sad folk forstenede tilbage i deres sæder og du kunne næsten høre tankevirksomheden fra salens publikum. Først da sidste tekst var løbet over skærmen, rejste folk sig for at gå.. andre sad stadig tilbage, blankt stirrende op på det nu tomme lærred.